Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

356 DEN AFSLUTTENDE KAMP Løverdag den 28 om Aftenen Kl. 8 et af Komiteens Medlemmer til sig og underrettede ham om, at Kongen allerede Dagen efter, Söndag den 29 Kl. 12 Middag vilde modtage Deputationen. »Skjöndt dette Hastværk ikke kom Deputationen uventet, skriver den i sin Beretning, havde man dog ikke tænkt sig et saa kort Varsel, men Hensigten at for- hindre ethvertsomhelst Følge med Deputationen blev dog herved op- naaet«. En betydelig Del kjøbenhavnske Borgere havde, da Fanetoget blev umuligt, besluttet at ledsage den, ligesom Hillerøds og Helsing- ørs Haandværkerforeninger havde ønsket Meddelelse om, naar Adressens Overleverelse skulde ske. Saa mødte da Deputationen alene, nemlig Malermester Geisler, Bog- bindermester Clément, Hof-Stolemager C. B. Hansen, Horkiæmmer Ma- jor N. F. Höffding og Bagersvend H. F. Jacobsen, med en Adresse, der efter først at have skildret den Uro, Utilfredshed og Bekymring, det nu i Folketinget vedtagne Næringslovforslag havde spredt i vide Kredse, androg om, at Kongen, hvis det ogsaa skulde blive vedtaget i Lands- tinget, vilde negle det Sanktion, samt om »at Deies Majestæt vilde lude denne i saa mange Tusinde Familiers Ve og Vel indgribende Sag blive Gjenstand for en fornyet og moden Overvejelse, hvorved de Interesse- rede kunde komme til ved Kommitterede, udgaaede af deies eget Valg, at give deres Mening tilkjende, forinden et nyt Lovudkast foi elægges en vordende Rigsdag«. Og Svaret, Kongen gav, eftcial (hdføieien, dei denne Gang var Clément, havde talt, refereres af Deputationen saa- ledes: »Jeg takker Dem og dem, som have sendt Dem, for den urokke- lige Tillid og Kjærlighed, de altid viser mig. Jeg er, som De veed, kon- stitutionel Konge. Jeg skal imidlertid i denne Sag gjöre, hvad jeg kan«. Det var herefter med Glæde, at Deputationen forlod Slottet og del- tog i et Festmaaltid, som Næringsstanden i Hillerød gav for den paa Raadhuset. Efter Hjemkomsten til Kjøbenhavn affattede dens Med- lemmer som ovenfor antydet en Meddelelse om Avdiensen, satte deres Navne under den og sendte den til nogle af Kjøbenhavns Blade, men nu hændte det, at Berlingske lidende kun meddelte den delvis og med et andet kongeligt Svar. »Efter paalidelig Kilde«, op- lyser Bladet, havde Svaret ordlydende været: »Mine Venner! De veed