Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

360 DEN AFSLUTTENDE KAMP det skjöndt den Del af Næringsloven, som skulde træde i Kraft den 1 April, hovedsagelig berörte Kjøbstæderne. Men Adressen var ogsaa et meget kraftigt Aktstykke1. Efter først i stærke Toner at have klaget over »den diktatoriske Maade«, Indenrigsminister Krieger havde gjennemtvunget Næringsloven paa, betragter den det som frie Borgeres Pligt uforbeholdent for Lands- faderen at erklære, »at den Minister eller de Medlemmer af Ministeriet, der saaledes benytte den kongelige Gave, Konstitutionen, til gjennem den at kuldkaste lovlig erhvervede Rettigheder og sætte Vilkaarlighed i Frihedens Sted, ikke kunne have Borgernes Tillid«. Derpaa hedder det videre: »Men en anden Styrelse, til hvem Folket vil kunne se op med Agtelse og Tillid, kan gribe Foranstaltninger, der kunne suspendere den vedtagne Lovs Ikrafttræden og forskaffe den frie Folkemening Tid til at gjöre sig gjældende, saa der kan tilvejebringes en reformerende, til Ret- færdighedens Fordringer og Samfundets Tarv svarende Ordning af Næ- ringsvæsenet, der vil være en nødvendig Betingelse for den Harmoni, som bör herske mellem Konge og Undersaatter, mellem Regering og Folk, hvis Alt skal trives og fare vel i Fædrelandet!« Og saa kom endnu til Afslutning Følgende: »Den Konge, hvis Valgsprog er »Folkets Kjærlighed, min Styrke«, vil ogsaa høre Folkets Røst og støtte sig der- til! Vi staa beredte, Deres Majestæt! til at høre Konge-Ord og erfare Konge-Handling! Der er Borgere rundt omkring i Riget, mange Tu- sinder, som ingen Mur ville se oprejst mellem Kongen og dem; men ville bane Vejen, hvorpaa Monark og Undersaatter kunne færdes og virke sammen til eet Maal: til Held og Hæder for Samtid og Eftertid!« Det er stærke Ord, hvis Mening efter »Dagbladet« og »Fædrelandet« maatte være en Opfordring til Statskup, et Forsøg paa at ville omstyrte Grundloven. Ere de ikke ligefrem strafbare, skriver »Fædrelandet«, »er deres utvetydige Mening i alt Fald baade forbryderisk og taabelig«. Næringsstandskomiteen undlod imidlertid ikke at svare i en endog lang Artikel i »Flyveposten«, den var »forbavset over den Frækhed, hvor- med dansk Liberalitet drives« og holdt paa sin Ret til at søge den Mur, det Hallske Ministerium dannede mellem Kongen og det næringsdrivende Folk, bortfjærnet. »Hs. Majestæts Svar til os paa Frederiksborg til-