Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN AFSLUTTENDE KAMP
359
foretaget. Det skal derfor glæde mig meget, om mine Undersaatter
ville blive tilfredse, naar Loven kommer ud«1.
Nu var det altsaa afgjort. Kongen havde besluttet at følge sit Mini-
sterium. Tirsdag den 29 December 1857 underskrev han i Statsraadet
Næringsloven. Meddelelsen herom naaede imidlertid ikke tidsnok ud i
Provinsbyerne til at stanse de Delegeredes Rejse til Kjøbenhavn, og
istedenfor den til den 2 Januar planlagte Henvendelse til Kongen,
hvorom der var korresponderet med Kabinetssekretæren, blev det nu
til en forbitret Middag den 7 Januar i Haandværkerforeningen, hvor
Formanden Malermester Geisler efter »Fædrelandet« udbragte et Pereat
for Ministeriet. Sandheden er imidlertid, at han udbragte en Skaal for
Kongen og til den knyttede et Ønske om, at han maatte finde den nød-
vendige Bistand (il at fjærne et Ministerium, der havde haanet en talrig
Samfundsklasse, og faa et nyt, til hvem Folket kunde se op. Sindene
vare absolut i stærk Bevægelse2.
Allerede strax efter det almindelige Haandværkermøde i 1856 havde
der været Tanker oppe om at faa en vis nærmere bestemt Samvirken i
Stand mellem alle Landets Haand værkerforeninger og Haandværker-
foreningen i Kjøbenhavn som Centralforening. Sammenslutningen skulde
bl. A. udgive et Tidsskrift, stod der i det Forslag til Love, som i Aaret
1857 sendtes omkring af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Den
Gang blev det dog ikke til Noget, og en i Oktober s. A. udsendt Ind-
bydelse til at tegne Subskription paa et Ugeblad blev ogsaa uden Re-
sultat3. Men nu i Januar 1858 toges Forhandlingerne op igjen med de
tilstedekomne Delegerede, nu skulde der dannes en Næringsstandsfor-
ening, der skulde udgive en »Tidende for Næringsstanden«, men frem-
for Alt vedtoges en til Kongen rettet Udtalelse, der snarest burde un-
derskrives, da Næringsloven jo allerede i ikke uvæsentlig Grad traadte
i Kraft den 1 April. Men denne Adresse vakte stor Opstandelse. For-
skjellige Lav vægrede sig ved at underskrive den, saaledes Bagerlavet,
Handskemagerlavet, Møllerlavet, Tobakspinderlavet samt Silke- og
Klædekræmmerlavet, ligesom man ogsaa forskjellige Steder i Provin-
serne, saaledes bl. A. i Nykjøbing paa Falster og Randers, helt meldte
sig fra, ja selv Kjøbstadforeningens Tidende tog et stærkt Forbehold, og