Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

362 DEN AFSLUTTENDE KAMP Arbejde, som han enten selv eller ved Hustrus og Borns Hjælp ud- fører; den Landhaandværkerne givne Ret til at arbejde for Kjøbstad- beboere bör hæves ligesom den Indenrigsministeren givne Ret til ved Bevilling at gjöre Undtagelser fra Lovens Bestemmelser; der maa nöje vanges over, at de fastsatte Afstandsbestemmelser strengt overholdes osv. Derpaa tales der mod Fæstes Overgang til Selvejendom ved tvingende Forholdsregler og imod Finansministerens Forsøg paa at forhöje Rente- foden, og saa lægges (ler endelig med Hensyn til den ydre Politik Vægt paa, at det er enhver loyal dansk Mands Pligt at værne om Kronens Ære og Rigets Selvstændighed, ethvert Delingsforsøg »hvad enten det fremføres i Skandinavismens lokkende eller Tyskhedens frastødende Skikkelse«, maa mødes med en bestemt Vilje om at ville staa Kongen bi i Opretholdelsen af Riget i dets gamle Udstrækning d. v. s. at Hel- staten. Under Opraabet staar »Bestyrelsen for Næringsstandsforeningens Hovedafdeling i Kjøbenhavn den 17 Maj 1858«, der tæller følgende Medlemmer: Bogbindermester D. L. Clément, Klejnsmedemester J. Cu- mann, Malermester A. C. Geisler, Hof-Stolemager C. B. Hansen, Tøm- mermester H. P. Møller, Drejermester G. F. Picker, Skrædermester J. B. Schilder, Smedemester N. M. Schmidt, Snedkermester O. N. Thorsen og Urmager J. A. Øberg. Selvfølgelig blev dette Opraab ikke godt modtaget al den liberale Presse. Vi skulle særlig dvæle ved »Dagbladet«, der var hele den her omhandlede Bevægelse nok saa uvenlig som »Fædrelandet«. Da Adressen med »Konge-Ord og Konge-Handling« var bleven opgiven, skrev Bladet, at det paa ingen Maade kastede Vrag paa Næringsstanden, hvis mange dygtige Medlemmer del anerkjendte. »Vi beklage kun, at der i Næ- ringsstandens Navn optræder som Talende og Handlende Folk, som mangle al Evne og Personlighed til at repræsentere dens Fordringer og Interesser paa en passende Maade. Vi spotte over den Bornerthed og dumme Arrogance, der giver sig tilkjende hos de Mænd, der optræde paa Næringsstandens Vegne, og hvis hele Opførsel er fortræffelig skikket til at fordærve den Sag, som de ville forfægte«. Og saa hedder det lidt længere nede i den samme Artikel: »Hvis vi ved at fremstille Dhrr. Geisler og Kompagni i den eneste Skikkelse, der svarede til deres Me-