Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DEN AFSLUTTENDE KAMP 371 under 20 Juni s. A. vedtog et »Regulativ for Malerlavets indre Ord- ning«, hvis § 9 Jyder saaledes: »Medlem af Lavet er enhver Maler- mester, som til den 31 December 1861 ej har udmeldt sig, eller som aflægger den for Indtrædelse i Lavet anordnede Prøve«, kunde det her- efter se ud, som om Lavet havde Ret til at kræve en Prøve. Det kræ- vede da ogsaa en saadan, men Følgen heraf blev, at det saa godt som ingen nye Medlemmer fik, og fra 1866 lod Lavet da Fordringen om en Prøve falde1. Det var en underlig usikker og paa flere Maader uhyggelig Tid. Det Nye brød frem, og den gamle Haandværksaand var slet ikke død, den stod af al Magt imod. Da der i 1860 kom et Rygte op om, at Av- toriteterne ved Lavenes Ophør vilde gjöre sig til Herre over, hvad de laa inde med i deres Kasser, blev dette troet i Skomagerlavet, som der- for strax gik i Gang med at tomme Kassen; det overdrog 2000 Rd. til Lavets Stiftelse2. Uviljen mod de nye Tider kom dog muligvis stærkest frem i Smedelavet. Da det gamle Lav ikke maatte vedblive, var der, mente man, fremtidig absolut ingen Brug for dets Lavsgjenstande, Lavs- protokoller osv. Det var altsammen til ingen Nytte mere, og saa for- anstaltcdes det solgt ved Avktion. Men derfor hedder det ogsaa 1912 i Forordet til Lavets Jubilæumsskrift, at udover en enkelt Lavsboij, der gaar fra 1680 til 1720 indeholder Lavels Arkiv ingen Aktstykker af hi- storisk Betydning3. Fortiden, der ikke maatte fortsættes, skulde ud- slettes. men selvfølgelig lykkedes delte ikke.