Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKSAAND 377 somme Frihedsbevægelser, der vilde omstyrte alle de gamle Skranker«. Han holdt endvidere paa, at de gamle Lavsgjenstande ikke skulde sendes til Museerne, de skulde bevares ved Lavene som Familieskatte, benyttes til at »styrke Standsfølelsen og minde os om, al vi høre til et gammelt Fag med gode Traditioner, som vi skulle hævde«. Betegnende er det imidlertid, at den af Haandværkerforeningens Mænd, han særlig saa op til, var dens Stifter og mangeaarige Sekretær Lasenius-Kramp. Han mindedes Hundredaarsdagen for hans Fødsel, den 15 Maj 1908, ved en smuk Fest, ved hvilken han i varme Ord talte hans Pris. Men Kramp var, som vi have set, ikke blot de gamle Traditioners Mand. Han vilde bygge videre paa den da raadende Haandværksaand, og det Samme gjælder da Rostrup. Hvor vilde denne endog i höj Grad have følt sig tiltalt af, hvad Kjøbenhavns seneste Historieskriver Dr. Villads Christensen i sin Bog »København 1840-1857« (1912) med Henblik paa Haandværkerforeningen som sin Mening siger om det tekniske Instituts Oprettelse: »Denne ene Bedrift vejer ikke saa lidt til ved Siden af In- dustriforeningens mere spredte og mangesidige Virksomhed«. Rostrup saa som Kramp ikke alene tilbage men fremad. Han opfordrede til Organisation paa Haandværkets Omraade, »uden Organisation ere vi Intet, med den blive vi en Magt«, og denne Magt skulde underbygges med Kundskab1. Da Rostrup og jeg i 1901 skiftede Ord i Anledning af hans Ud- talelser om de gamle Lavsgjenstande, erklærede han sig da ogsaa enig med mig i, at Lavsminderne maatte »opfattes og udlægges paa rette Maade«, og delte mit Haab om, at de Organisationer, som nu bleve dannede mellem vore Haandværkere og Industridrivende, maatte blive »noget Andet og Större end de gamle Lav, noget virkeligt Tidssvarende«. Jeg skrev den Gang Følgende og ønsker her at gjentage det: »De gamle Lavs Karaktermærke var sej Fastholden ved alt Nedarvet, streng Holden paa bestaaende Særrettigheder, synlig Uvilje mod alt Nyt. Zünften bandt dem. Men nu er Tiden en helt anden. Nu kræves foruden et ihær- digere Arbejde end maaske nogensinde tidligere baade Bevægelighed, Opfindsomhed og hurtig Beslutsomhed i den daglige Virksomlied, Egen- skaber, som Fortiden kun undtagelsesvis havde Brug for. Udviklingen 48