Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
STANDEN, DER SKULDE HJÆLPES 33 Stadens 32 Mænd og andre vederhæftige Handelsmænd«, saaledes at alle Andre og dermed ogsaa Haandværkerne henvistes til at nøjes med rin- gere Beslag1. I et 1769 forfattet, forøvrigt ret forstyrret lille Skrift »Vel- mente Betænkninger over alle Laugene«, der dog først blev trykt 1771, kommer Bitterheden frem. Forfatteren gaar uden videre ud fra, at Frede- rik III i »Kjøbenhavns adelige Privilegier« har givet Byens Borgere, »hvad Stand og Embede eller Haandværk de vare af«, Ret til at deltage i de 32 Mænds Forsamling. Men Haandværkerne ere bievne strøgne, og saa er det »ikke at undre over, at Dovenskab og alle Laster tager sit Sæde, naar en Haandværksmester skal være foragtet og staa udenfor Magistra- tens Dör, saa længe en Pinekræmmer er der inde, da dog Mesterne burde at æres for de første«. Han vender sig med Harme mod Magi- straten, »mine store Herrer«, med et Spörgsmaal om, hvem der har tur- det forandre de nævnte Privilegier, »som endnu ikke af de store og höjt- forstandige Konger er ophævet«. Saa kraftigt kunde der skrives i Trykkefrihedsperioden. Senere frem- sættes Klagerne i en mere moderat Form, men nok saa vægtige, saaledes 1793 i den lille anonyme Piece »En Samtale mellem tvende Borgere om Kjøbenhavns Repræsentanter eller de saa kaldede 32 Mænd«, der som Forfatter har en Haandværker, Buntmagerlavets Oldermand, Hof-Bunt- mager Philip Bremer2. Han mener, at Kjøbenhavns Haandværkere nu havde en ganske anden Dannelse end hundrede Aar för, og at det umu- ligt gik an at fortolke Privilegiernes Udtryk »Byens bedste og fornemste Borgere« som gjældende Byens rigeste Borgere; det kunde være rigtigt i en aristokratisk Republik, men ikke i Kjøbenhavn, hvis Privilegier ere givne lige for alle dens Borgere. Og hvad han docerede, støttedes af et andet lille Skrift: »Er Kjøbenhavns 32 Mænd det Almindelige i Byen til den hensigtede Gavn eller ikke?«, der ogsaa udkom i 1793. Det hævder bl. A., at Valget af de 32, saaledes som det fandt Sted, ikke var i Over- ensstemmelse med Privilegierne. Efter dem skulde »Borgerskabet« del- tage i Valget; men del skete ikke, naar kun Magistraten og de 32 Mænd log Del i det, Forfatteren vil, at Voteringen ogsaa skal aabnes for Lave- nes Oldermænd og Bisiddere samt Stadens Rodemestere. Det er herefter kun naturligt, at Sagen ogsaa kom frem i de Skrivel- 5