Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

32 STANDEN, DER SKULDE HJÆLPES og smergle baade Jern, Staal og Metal, inddele og skjære store Jernhjul og Drev, saa at hver Del faar med Et sin bestemte Form og Størrelse«. Gamst søgte i 1786 sammen med Genier at fremstille en »Ild-Machine«, d. v. s. en Dampmaskine, og han slap ikke Forsøget efter Gerners Død i 1787, men Irods al sin Dygtighed naaede han ikke at faa noget Resul- tat. Den første Dampmaskine her i Landet blev bygget paa Holmen af en indkaldt Skotte og stod færdig i 1790, men den blev allerede i 1802 efter en kongelig Resolution nedlagt som ubrugelig1. Den Tid var endnu ikke kommen, da Danmarks Industri kunde høste Gavn al Dampen som Bevægkraft, men det forringer ikke Gamsts Betydning som en for sin Tid endog meget fremragende Haandværker. Og 1 idens Haandværkere kunde ogsaa paa anden Maade gjöre sig bemærkede. Generalmajor J. F. Clasen (f 1792) og Handelsmanden Etatsraad Niels Lunde Reiersen (f 1795) samlede Berømmelse om deres Navne ved de Stiftelser, de skabte ved deres Testamenter. Men Sligt kjendes ogsaa mellem kjøbenhavnske Haandværkere, skjöndt Summerne, det her drejer sig om, selvfølgelig ere forholdsvis beskedne. Det synes ringe, naar den kjøben- havnske Snedkermester Knud Nielsen Møller (f 1787)2 betænker Helliggejstes Kirkes Fattigskole, Nikolaj Arbejdsanstalt og St. Hans Hospital med noget over 5000 Rd., der dog efter Forholdene ikke i og for sig kan betragtes som en lille Sum, men del er med næsten 100,000 Rd., at den Getreuer- ske Stiftelse 1786 træder i Virksomhed grundet paa testamentarisk Be- stemmelse af Hof-Maler og Forgylder Christian Peter Getreuer (f 1783); foruden til hans og hans Hustrus Slægt skal den yde Understøttelse for- trinsvis til Mestere af Malerlavet og disses Enker. Han var født 1710 i Odense, kom 1730 som fattig Malersvend til Kjøbenhavn, hvor han skabte sig en stor Virksomhed; »Kjøbenhavns Skilderi« berömmer ham 1789 i en lang Artikel »som alle Finantzerers og Statsstyreres Læremester«3. Der var dygtige Elementer mellem Kjøbenhavns Haandværkere, og det kan derfor forstaas, at den Udelukkelse fra de 32 Mænds Forsam- ling, som trods alle Bestræbelser blev slaaet fast af den unge Enevolds- magt i 1661 og senere opretholdtes, nagede. Det har sikkert skurret i Ørene, da det i 1719 indskærpedes Gørtlerlavet, at det kun maatte gjöre »Ligkistebeslag af Bly, sort og hvidt malede« til »dem i Rangen samt