Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

STANDEN, DER SKULDE HJÆLPES 31 Søbarometre afJern, og Thaarup mener, at Videnskabernes Selskab burde have bevaret hans Minde »enten ved en Folkesang, som det let kunde have skaffet, eller ved hans Biografis Udgivelse med Portræt eller paa anden til at opvække Efterlignelses-Ild passende Maade«1. Her var ogsaa gode Snedkere. Den i Aalborg fødte Simon Brøtterup, der havde arbejdet sex Aar i London, opviste i 1778, for at blive Mester i Kjøbenhavn, et Skrivebord, om hvilket Kunstakademiet udtalte, at »det var bedre end alle de Mesterstykker, som til Dato af dette Slags vare bievne fremviste«, og en af hans Broder (?) Jens Brøtterup i 1784 fore- vist Kommode maa have været endnu bedre. Om den siger Akademiet, al det »til Dato endnu ikke havde set et Møbel saa fuldkomment i alle Dele«. Kongen kjøbte den, og dens Mesters Ry lyder endnu i 1815. Da han udstillede ved dette Aars Udstilling, der hørte til den Række af Ud- stillinger, som »Selskabet for indenlandsk Kunstflid« foranstaltede, hedder det i en Beretning om den, først, at »blandt de udstillede Haandværks- Frembringelser blev i Almindelighed Snedkerhaandværkets givet det for- tjente Fortrin«, og dernæst særlig om Jens Brøtterup, »denne virkelige Kunstner i sit Fag«, at han »ved særdeles smagfulde Indlægninger med skjönt farvel Træ og ved en fortræffelig Lak vidste at give sine Arbejder en beundringsværdig Skjönhed«2. Der kommer ved de her nævnte Ar- bejder et Pust fra England ind over det kjøbenhavnske Snedkeri, ti og- saa om Jens Brøtterups Kommode hedder det, at den var »forfærdiget efter den engelske Mode« og denne Indflydelse kan spores i andre Fag. Den engelske Karetmager Swinton, der drev et »komplet« Karetmageri i Kjøbenhavn, fik i 1785 ved kongelig Resolution en Gratifikation, bl. A. »formedelst den Æmulation, som hans Etablering har opvakt imellem vedkommende Professionister, der tilforn manglede Smag og Lyst til engelsk Arbejdes Efterlignelse«3. Her er ogsaa en dygtig Smedemester, der havde stillet sig som Maal at bygge en af de Maskiner, som ikke længe för var opfunden i England, en Dampmaskine. Det er Smeden Hans Christensen Gamst, om hvem Kommandør Hen- rik Gerner 1784 i en Erklæring siger, at han »med megen Möje og Om- kostning har til Maskinværkers Forfærdigelse dels selv udtænkt, dels efter Anvisning gjort sig Arbejdsmaskiner, hvori han kan dreje, bore, slibe