Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

30 STANDEN. DER SKULDE HJÆLPES Alt kun ved »Vane og Efterabelse«x. Ganske lignende Klager fremsattes endnu af Overretsassessor Fr. (Winkel-)Horn i en Artikel i Minerva 1796, ligesom af Justitiarius i Fattigvæsenets Politiret J. H. Barens i sil Skrift »Hvad kan der gjöres til Haandværkernes Opkomst?«. Der gaas lier ud fra, at den vigtigste Aarsag til deres daarlige Stilling er deres Uviden- hed2. Og endelig udtaler ogsaa Pastor Holger Rordam i 1802, at vore Professionister ganske ligesom Bønderne »staa langt tilbage for de øvrige Klasser i Kultur og hensigtsmæssig Dannelse«3. Det er en Række vægtige Udtalelser, som det ikke er muligt at gaa udenom, og til dem kan endnu fojes en lille Notits, som den kjøben- havnske Bogtrykker K. H. Seidelin nedskrev, da han i 1799 paa en større Rejse gjæstede Paris. Han skriver: »Alle andre herværende Landsmænd vare idag tilbords hos vor Gesandt [Hs. Exe. Gehejmekonferensraad C. V. Dreyer]. Saa ønskeligt det var for mig at være ubuden, og saa gjærne jeg gav Papirhandler Collignons Suppe Fortrinet for Excellensens, kunde jeg dog ikke andet end gjöre mine Betragtninger herover. Jeg gjennem- løb mit hele Synderegister, men forgjæves, jeg var i Barokko [!] og fik intet Facit. Hen paa Aftenen mødte jeg min Ven den unge [Urban] Jürgen- sen, en Sön af Urmager Jürgensen i Kjøbenhavn; han fortalte mig, at han heller ikke var buden, en Ting, som ikke var ham ny, da han al- tid saaledes var forbigaaet. Gaaden var opløst. Det Prædikat, vi to havde tilfælles, var Professionister«4. Det er højst sandsynligt, at Bogtrykker Seidelin har Ret. Men samtidig med at han saaledes viser, at Datidens Haandværkere ikke betragtedes som hørende til »Selskabet«, staar det klart, at der levede Haandværkere den Gang, som vare baade dygtige og kundskabsrige. Det gjælder om Bogtrykker Seidelin, der med Rette betegnes som »en Mand af Hoved og Kraft«5, det gjælder om den nok som bekjendte Urmager Urban Jürgensen6, og ved Siden af dem er der Andre at nævne. De ovenfor meddelte Udtalelser om Haandværkernes lave Stilling er Normen, de fortælle om den store Mængde, men langt- fra om Alle. Den senere Professor Fr. Thaarup er i 1792 saaledes meget utilfreds med, at Mindet om den samme Aar døde »udmærkede Mand, Smeden Borum«, ikke paa nogen Maade var bleven hædret. Hof-Klejn- smed Niels Sörensen Borum (f 26 Juli 1792) havde bl. A. gjort dygtige