Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

40 FOR OG IMOD LAVENE Ære, end de fortjente. Han berigtigede og imødegik. Men hvad han sagde, var ikke uangribeligt, og saa traadte Statsøkonomen Chr. Martfelt til, han var den Gang Sekretær ved det kgl. danske Landhusholdnings- selskab, i hvis Stiftelse faa Aar för han havde været delagtig. Han ud- sendte under Navnet Philocosmus (d. e. den, der elsker hele Verden) del betydelige Skrift »Betænkninger over adskillige vigtige Materier i Anled- ning af Philodani Undersøgelse« (1771), og Samtiden saa op til det. I den »Kritiske Journal« hedder det: »Betydeligere Skrift end dette er vel endnu ikke udkommet paa vort- Modersmaal i politiske og Kameral-Ma- terier«1. Han udtaler sig heri bl. A. om Lavsspörgsmaalet, saaledes som vi skulle se det nedenfor, men først skulle vi vende os til den oven- nævnte C. G. Biering, der var Fuldmægtig hos den bekjendte Agent Hoick og just paa denne Tid skaffede sig Bevilling til at oprette et Adressekon- tor og et Bogtrykkeri i Odense, ganske i hans Læremesters Fodspor. I Slutningen af 1770 begyndte han i Kjøbenhavn at udgive Ugeskriftet »Den danske Argus«, som han sluttede to Aar efter i Odense, og i Ja- nuar 1771 behandlede han i det (Nr. 11 og 12) Lavsspörgsmaalet. Han stillede sig paa Lavenes Side. Bleve Lavene hævede, vilde Arbejdet nok kunne blive lettere, d. v. s. billigere, men samtidig langt siettere; der vilde blive flere om Arbejdet, hvorfor Fortjenesten ved det vilde dale, og han holdt paa, at Landet havde större Fordel af ti formuende Borgere end af dobbelt saa mange fattige, det Bedste vilde være ikke for mange, men velstaaende Mestere med talrige Svende. Hvad her sagdes, fik dog ikke Lov til at staa uimodsagt. Det skal ikke regnes, at »Jeppe Vægters Be- tragtninger over Staten og det almene Bedste« kategorisk slaa fast, at alle Lav, »hvad Navn de end kunne have«, burde ophæves, da de for- hindre Folk udenfor Lavene i at arbejde, men at den tidligere nævnte Bogtrykker Morten Hallager under Mærket »En Haandværksmand her i Staden« udsendte et udførligt lille Skrift »Bevis, at Argus uagtet sine 100 Öjne har været stokblind«; det kom nemlig til at spille en Rolle. Som ovenfor meddelt ser han her Haandværkel i et meget mörkt Lys, og ud fra denne sin Skildring opstiller han følgende tre Sætninger: at Lavene ere skadelige for Vindskibelighedens Fremgang, at de ere hinderlige for Folke- mængdens Tiltagelse, og at de ere en Medaarsag til de dyre Tider. Hæ-