Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FOR OG IMOD LAVENE 39 Tanker til højere Eftertanke«. I dets tredje Afdeling (1757) beskjæftiger han sig med Lavene, som han ikke ser venligt til. Omkostningerne ved at blive Medlem af dem gjör, at de efter hans Mening »faa et Slags Monopolium, som bliver det almene Bedste til Skade«. Ja han siger, at Lavene ere »en Hindring til Ægteskab og Menneskers Formerelse, en Hindring til godt Kjøb og Consumptions Forøgelse«. Og den höjt an- sete Embedsmand Generalprokurør Henrik Stampe er ganske af samme Mening. I sin saa bekjendte Erklæring af 8 September 1760 udtaler han som sin Overbevisning, at de fleste Lav, saaledes som de her ere indret- tede, ere mere til Skade end til Gavn. Han er opfyldt af levende Uvilje mod de »Lavene forundte skadelige Monopolier« og tilraader, »at man ved given Lejlighed søgie saa vidt muligt at ophæve det ene Lav efter det andet« \ Af ikke ringe Betydning er det ogsaa at se, at da Professor Snedorff ved Parykmager Birclis ovenfor omtalte Brev bringes til at be- skjæftige sig med Haandværket, kommer han — det er i Avgust 1762 — med Hensyn til Spörgsmaalet Lav eller Ikke-Lav til nærmest at se Lave- nes Ophævelse som et Gode. »Afskaf Lavene og Mængden af Arbejdere skal uden videre Anstalter skaffe os gode Varer og let Kjøb«, siger han. »Nogle faa Haandværkere skulde maaske ikke være saa rige, men Here skulde arbejde«2. Saa kommer Struensee-Tidens Reskript af 14 September 1770, der ophæver Censuren og derved skaber den saa kaldte Trykkefrihedsperi- odes Syndflod af mest anonyme eller pseudonyme Smaaskrifter, taabe- lige og gode imellem hverandre, men flest taabelige. Alle mulige Emner blive behandlede, Lavsspörgsmaalet da ogsaa, og her maa nævnes Navnene paa to Personer, den sørgeligt bekjendte Skribler J. C. Bie og den fore- tagsomme Skribent C. G. Biering3. Bie udsendte i November 1770 under det græskklingende Mærke Philopatreias (d. e. den, der elsker sit Fædre- land) »Trende Anmærkninger: 1. om de dyre Tider og Handelens Svag- hed, 2. om Rettergang, 3. om Gejstlighedens Indkomster«, der, hvor over- fladiske og selvbehagelige de end ere, kaldte den senere Statsminister Ove Höegh-Guldberg frem. Under Navnet Philodanus (d. e. den, der elsker Danmark) udgav han i to Smaahefter (1770, 1771) en »Undersøgelse af Philopatreias’ Anmærkninger«, hvorved han viste dem langt större