Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
FOR OG IMOD LAVENE
efter vidtløftig Procedure bøde herfor med elleve lange Fængselsaarl.
Og saa sejrede Enevoldsmagten dog ikke. Den kjøbenhavnske Bogtrykker
Peter Jensen Morsing, der under Kjøbenhavns Belejring 1658 faldt for en
svensk Kugle, havde allerede nogle Aar för søgt og faael Statens Hjælp
i Kampen mod at drive Bogtrykkeri »paa tysk Maner«, særlig mod den
udlærte Drengs Indvielse til zünftig Typograf ved den saa kaldte Depo-
sits, og saa blev dog Depositsen, ogsaa kaldet Postulationen, hjemmevant
her i hele det attende Aarhundrede. Ganske paa samme Maade gik det
med den først saa stærkt bekæmpede Behövling hos Snedkerne. Hvad
hjalp det, at Lavene nu lidt efter lidt fik ensartede, efter fornuftige Prin-
ciper affattede Artikler? Hvad hjalp det, at Myndighederne (1734 og 1749)
fik Ret til at straffe Svendenes »Ustyr og Sammenrottelse« med Fængsel,
Rasphus, Arbejde i Jern paa Fæstningen, ja selv med Livsstraf? Over-
for det tyske Lavsvæsens stærke Baand maatte Enevoldsmagten give tabt.
Ved Kristiansborgs Opførelse satte de tyske Stenhuggere Myndighederne
Stolen for Dören med de störste »Insolentier«, og Holberg ironiserer
1750 i sin 261de Epistel blodigt over Forholdene2.
Under alt dette opstod oftere det Spörgsmaal, om det ikke vilde være
rigtigst helt at hæve ethvert Lav. Det er fremme hos Regeringen i 1703
og 1707; og det banker stærkt paa efter Pesten i 1711, da der er Mangel
paa Arbejdskraft. Efter Kjøbenhavns Brand i 1728 melder det sig paany
og faar en ivrig Talsmand i Greve C. D. Reventlow, en Broder til Frede-
rik IV’s Dronning Anna Sofie. Han var sat i Spidsen for Byens Nyop-
førelse og bliver snart Fyr og Flamme mod »de skarnsagtige Lavsmestere«.
»Ingensteds i Verden findes siettere Haandværksfolk end som her«, hvad
de udføre er usselt og saa desuden altfor dyrt. Han foreslaar at ophæve
samtlige Lav. Enhver skulde have Ret til at ernære sig, som han kan,
derved kunde vi bekomme andre og dygtigere Haandværksfolk i Landet,
og Omkostningerne blev om ikke Hælften, dog den tredje Del mindre
for de Byggende«3.
Greven fik dog Intet gjennemført. Ved hans kongelige Svogers Død
i 1730 var hans Rolle udspillet; men Tanken om Lavenes Ophævelse
vedblev at leve, saaledes som det kan ses bl. A. i den økonomiske og
religiøse Forfatter Fr. Lütkens frimodige og betydelige Værk »Økonomiske