Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
38 FOR OG IMOD LAVENE efter vidtløftig Procedure bøde herfor med elleve lange Fængselsaarl. Og saa sejrede Enevoldsmagten dog ikke. Den kjøbenhavnske Bogtrykker Peter Jensen Morsing, der under Kjøbenhavns Belejring 1658 faldt for en svensk Kugle, havde allerede nogle Aar för søgt og faael Statens Hjælp i Kampen mod at drive Bogtrykkeri »paa tysk Maner«, særlig mod den udlærte Drengs Indvielse til zünftig Typograf ved den saa kaldte Depo- sits, og saa blev dog Depositsen, ogsaa kaldet Postulationen, hjemmevant her i hele det attende Aarhundrede. Ganske paa samme Maade gik det med den først saa stærkt bekæmpede Behövling hos Snedkerne. Hvad hjalp det, at Lavene nu lidt efter lidt fik ensartede, efter fornuftige Prin- ciper affattede Artikler? Hvad hjalp det, at Myndighederne (1734 og 1749) fik Ret til at straffe Svendenes »Ustyr og Sammenrottelse« med Fængsel, Rasphus, Arbejde i Jern paa Fæstningen, ja selv med Livsstraf? Over- for det tyske Lavsvæsens stærke Baand maatte Enevoldsmagten give tabt. Ved Kristiansborgs Opførelse satte de tyske Stenhuggere Myndighederne Stolen for Dören med de störste »Insolentier«, og Holberg ironiserer 1750 i sin 261de Epistel blodigt over Forholdene2. Under alt dette opstod oftere det Spörgsmaal, om det ikke vilde være rigtigst helt at hæve ethvert Lav. Det er fremme hos Regeringen i 1703 og 1707; og det banker stærkt paa efter Pesten i 1711, da der er Mangel paa Arbejdskraft. Efter Kjøbenhavns Brand i 1728 melder det sig paany og faar en ivrig Talsmand i Greve C. D. Reventlow, en Broder til Frede- rik IV’s Dronning Anna Sofie. Han var sat i Spidsen for Byens Nyop- førelse og bliver snart Fyr og Flamme mod »de skarnsagtige Lavsmestere«. »Ingensteds i Verden findes siettere Haandværksfolk end som her«, hvad de udføre er usselt og saa desuden altfor dyrt. Han foreslaar at ophæve samtlige Lav. Enhver skulde have Ret til at ernære sig, som han kan, derved kunde vi bekomme andre og dygtigere Haandværksfolk i Landet, og Omkostningerne blev om ikke Hælften, dog den tredje Del mindre for de Byggende«3. Greven fik dog Intet gjennemført. Ved hans kongelige Svogers Død i 1730 var hans Rolle udspillet; men Tanken om Lavenes Ophævelse vedblev at leve, saaledes som det kan ses bl. A. i den økonomiske og religiøse Forfatter Fr. Lütkens frimodige og betydelige Værk »Økonomiske