Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
FOR OG IMOD LAVENE 37 saaledes at den dygtige Svend kunde komme til at tjene mere end den udygtige o. s. v. Det var imidlertid lettere at fremsætte almindelige Sætninger end at faa dem indført i det virkelige Liv. Regeringskollegierne stod ikke helt enige, og Kjøbenhavns Magistrat støttede paa forskjellig Maade Haand- værkerne i deres Lyst til at lade Alt blive ved det Gamle. Borgemester og Raad, der havde ventet sig saa meget af, al Kjøbenhavn blev en fri Rigsstad og en fri Rigens Stand, følte sig skuffet ved den Magtudfoldning, Enevælden hurtigt lod det komme til. De kunde med den være enige i, at Haandværkerne skulde holdes ude fra de 32 Mænds Forsamling, men derfor godt ønske Lavenes gamle Sædvaner opretholdte. Ethvert Lav havde en Magistratsperson til Patron, et Forhold, der sikrede Magistraten en væsentlig Indflydelse, ikke at tale om al Lavene ikke lod det mangle paa Taknemlighedsbeviser mod deres hoje Foresatte, og der kom væsent- lig Intet ud af Enevældens første Forsøg paa at bryde Lavenes Magt. Men saa tog den fat paany ved to Forordninger af 1681 og 1682: »Ingen skal herefter være forbundet til nogen Lavsordning eller Skraaer, al hvem de og kunde være udgivne, langt mindre nogle selvgjorte Vedtæg- ter, som hidindtil have været iagttaget, staa for fulde«. Nu skulde ikke længere nogle Faa i hvert Lav kommandere deres Medborgere i Henseende til den paagjældende Haandtering. Den, der kunde et Haandværk, skulde have Ret til at ernære sig ved det, blot han tog Borgerskab, uden Hensyn til om han havde vandret eller ej; uden Hensyn til om han var ægtefødt eller ej; et Mesterstykke skulde aflægges, men i Overværelse af Magistraten for at hindre Misbrug og unyttig Bekostning. Nu skulde alle den tyske Zünfts urimelige Vedtægter bringes til at forsvinde og den kongelige Magt blive eneraadende, saa vist som det gamle Patronatsforhold til Magistraten samtidig bragtes til Ophør. I nogle Aar blev der da ogsaa taget strengt fat, Skilt flytninger bleve hindrede, Svendeindvielser bleve undertrykte, Lavstoj blev konfiskeret, og Snedkerlavets ubetænksomme Oldermand Johan Steenbuch, der gjorde sig til en ivrig Talsmand væsentlig for »de tyske Slæders Vedtægter«, men derved ogsaa for Lavenes tidligere større Egenraadighed, maatte