Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

FOR OG IMOD LAVENE Som vi ovenfor have set, stod Haandværkerne ikke höjt paa Samfun- dets Rangstige. Man beskjæftigede sig ikke med den enkelte Haand- værker. Nej, naar Haandværkerne omtales, er det som Korporationer. Haandværkernes Lav spillede allerede langt tilbage en Rolle, og de skif- tende Tiders Magthavere saa langtfra altid paa dem med velvillige Öjne. Som Biskopen i Roskilde, under hvem Kjøbenhavn den Gang hørte, 1294 forbyder alle Gilder og Foreninger i Byen1, saaledes kæmpe Kon- gerne imod Lavene dér og i det øvrige Land. Kong Hans føler sig foran- lediget til at hæve alle Skomagerlav, Frederik I gjör det Samme ved alle Landets Lav, og da Kristian IV finder, at Lavene stadig som tidligere ere til Besvær ved at sætte höje Priser og ved at vanskeliggjöre Tilgangen til dem for nye Mestere, hæver han paany alle Haandværkerlav2. Men seje og udholdende i deres Bestræbelser vide de stadigt paany at rejse Hovedet, og under Kristian IV voxede endda deres Magt derved, at de gjennem den sydfra kommende Ziinft allierede sig med alle Tysklands Haandværkerlav. Det kunde da ikke undgaas, at Enevælden, der var nidkjær for sin Magt, strax maatte være opmærksom paa dem. Allerede i 1661 satte den en Undersøgelse i Gang om, hvorvidt Lavene med störst Föje kunde vedligeholdes eller afskaffes3. Resultatet blev, at Lavene skulde bestaa, men at den kongelige Myn- dighed med Styrke skulde hævdes overfor dem, samtidig med at deres Artikler skulde ændres saaledes, at der til Gavn for Samfundet kunde arbejdes friere og kraftigere end tidligere. Adgangen til at blive Mester skulde gjöres forholdsvis let, en Mester skulde kunne arbejde med saa mange Svende, han vilde, Svendenes Lön skulde fastsættes ved Akkord,