Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE 57 Selskab, »Selskabet for Efterslægten«, der den 3 Januar 1787 aabnede en Skole, »Efterslægtselskabets Skole«. Det var muligvis, fordi Borgerdyds- selskabet ikke helt vilde følge Todes Skoleplaner, at han havde meldt sig ud, men derfor opgav dette Selskab dog ikke sine Planer; den 1 Maj 1787 aabnede det en »Borgerdydsskole«1. Hvad der saaledes naaedes, to nye Realskoler i Kjøbenhavn, var ingen ringe Ting. Bogtrykker Hallager havde i 1771 beklaget, at Danmark ingen Realskole havde, »Berlin har længe haft en, og nu ser jeg, at der er og en i Stokholm«. Han pegede paa Charlottenborg som det Sted, hvor den kunde anlægges2. Overfor det Lidet, som Byens Myndigheder gjorde for Skolevæsenet i Kjøbenhavn, havde Agent Hoick, som Wessel spøgende kaldte »de Fattiges Tolk«, taget et væsentligt Initiativ. Han havde i 1771 faaet ikke mindre end 5 Friskoler i Gang, i 1776 endnu 2 Gratistskoler og i 1777, efter Opfordring af liere bedre stillede Familier, 2 saakaldte Indfødsskoler, i hvilke der betaltes for Undervisningen, ja i 1781 ud- stedte han yderligere en Plan til »en Undervisnings- og Opdragelsesan- stalt for fornemme og formuende Mænds Døtre«, men da han i 1783 afgik ved Døden, stansede baade denne Sag og Indfødsskolerne3. Del var da ligesom en Fortsættelse af hans Arbejde, som optoges af Borger- dydsselskabet og Efterslægtselskabet, og her skal særlig dvæles ved det førstnævnte af disse Selskaber, der havde en langt bredere Basis end det sidstnævnte. Med sin Kamp mod Overdaadighed for Öje forelagde det bl. A. sine Medlemmer 25 Vedtægter til hel eller delvis Vedtagelse, Be- stemmelser om, at de f. Ex. ikke maatte holde en Stue til Stads som Sal, ikke til daglig maatte spise mere end tre Retter (il Middag, ikke til daglig gaa med Silkestrømper o. lign., men ved Siden heraf var der ogsaa Bestemmelser, hvorved de forpligtede sig til kun at bære Klæder vævede paa indenlandske Fabriker af indenlandsk Uld, ikke bruge nogen Træ- gjenstand, som ikke var forarbejdet indenfor Landets Grænser osv. Sel- skabet kom herved til at beskjæftige sig med dansk Industri og Haand- værk, og det saa da bl. A., at her »savnes en Indretning, hvorfra Fabri- køren og Haandværksmanden kunde hente visse Kundskaber, som han ofte med sin Skade maa erfare, hvor tjenlige de vilde have været, og som nu manglede ham, fordi disse Kundskaber ikke læres uden i en 8