Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE Ovenfor er der peget pua, at de I anker, der laa til Grund foi den franske Revolution, fandt Gjenklang i Lavskommissionen af 1794. Men disse Tanker om Menneskenes naturlige Lighed, om alle Menne- skers Ret til Frihed osv., som Jean Jacques Rousseau fra 1749 spredte over Verden ved sine fængende Skrifter, vare kjendte her for 1794. Vort Samfund syntes mærkelig lydhørt for endog smaa Bevægelser i Rousseausk Aand; her skal dvæles ved een, der i sin Udvikling kom til at tage di- rekte Sigte paa Haandværksstanden. Agent Hoicks Blad »Aftenposten« for den 21 Marts 1785 indeholdt en Opfordring til Dannelsen af et Selskab, der skulde modarbejde Over- daadighed med alle dens ulyksalige Virkninger, bryde Modens og Yppig- hedens trykkende Baand og fremme »den Grad af Tarvelighed, som kunde passe sig paa vor lidsalder«. Opfordringen vai anonym, men desuagtet meldte der sig hurtigt saa mange Deltagere, at Selskabet alle- rede blev stiftet den 15. April s. A., og den frisindede Filosof Tyge Rothe berømmede det den 2 Maj i en stor Tale: Kun Mandens og Borgerens sande Værd skulde have Gyldighed i det; ethvert Medlem skulde lade sin Rang blive udenfor og kun kaldes ved sit Navn; det skulde skabe ædle Borgere ved at skaffe Borgeradel Agtj Menneskeadel, Boigeiadel var Dyd i Et og Alt, var Borgerdyd, denne sande Kjærlighed til Fædre- landet, var Virksomhed for at gavne, glæde og forherlige Andre. Han gav Selskabet Navnet »Selskab for Borgerdyd«, og et af dets ivrigste Med- lemmer var den livlige og virksomme Læge Johan (Jemens lode; men hans heftige Sind lod ham ikke blive længe i det. Inden el Aar var gaaet, meldte han sig ud, som Rahbek siger »med Fortrydelse«, og den 4 Marts 1786 vedtoges der Love i et andel, væsentlig af ham ledet nyt