Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE 59 Lægen dir. Elovius Mangor og Overretsassessor J. H. Barens, og det skal særlig mærkes, at det blev overdraget den Sidstnævnte sammen med Kommitteret i Kommercekollegiet C. A. Fabricius at afgive en Betænk- ning over, hvad der kunde gjöres til Haandværksstandens Forædling. Noget Resultat deraf er dog ikke bekjendt. Borgerdydsselskabet synes lidt efter lidt at være ebbet ud1. Men det fik Efterfølgere, og Udvik- lingen staar i Forbindelse med den fortsatte Udvikling paa Skoleom- raadet. De Rousseauske frie Opdragelsestanker havde Indflydelse bande i Efterslægtskolen og Borgerdydsskolen. De vare væsentlig komne til os over lyskland. Den derfra indkaldte, senere saa bekjendte Pædagog J. B. Basedow, der i en Aarrække sad som Professor i Sorø, kastede sig efter i 1768 at være gaaet tilbage til Tyskland med en mægtig, for ikke at sige massiv Iver over »Opdragelsens Forbedring« og oprettede i 1774 sit meget omdisputerede »Philantropinum« i Dessau. Det gjaldt intet mindre end Menneskeslægtens Gjenfødelse gjennem Skoleundervis- ning. Med de filantropistiske Idealer for Öje anlagde Grev Ludvig Re- ventlow Opdragelsesanstalten Bernstorfsminde paa Brahetrolleborg, hvor den fra Berlin indkaldte Præsi og Filosof, Professor P. Villaume blev Raadgiver, og i Kjøbenhavn oprettede den lyske Hofpræst C. J. R. Christi- an! 1795 et Institut paa Vesterbro, fra hvilket han udsendte Beretninger under den klingende Eitel »Beiträge zur Veredlung der Menschheit«. Delte lille Institut med de dyre Skolepenge arbejdede dog kun for Over- klassen; der holdtes Rideheste for de Unge og abonneredes i Teatret til dem. Men större direkte Betydning fik den af Sekretær F. C. Schouboe i 1794 oprettede Skole, det Schouboeske Institut, der voxede til at have over 400 Elever, saavel Studerende som Realister, og i Forbindelse med dette Institut stod et »Selskab for Ungdommens Forædling«, der uddelte Præmier til de Elever i det, der udmærkede sig. Men i delte Selskab synes der ikke at have hersket nogen absolut Enighed, ja Uenigheden blev saa stor, at en Del af dets Medlemmer udskilte sig og dannede cl nyt Selskab, »Selskabet til Oplysnings Udbredelse«, der efter at have drøftet en Række fremkomne Ideer ved log at samle sig om Oprettelsen af et teoretisk og om muligt tillige praktisk Institut for unge Haandværkere2. 8*