Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
DE MANCxE, DER VILDE HJÆLPE
Tanken, der gryede i Borgerdydsselskabet, kommer op i Selskabet
til Oplysnings Udbredelse, og der var samtidig Andre, (ler paa noget
lignende Maade vilde komme Haandværket til Hjælp. Da Kronprins
Frederik i 1788 rejste til Norge, udgav Tyge Rothe et lille Skrift: »Om
nogle Dannemarks og Norges Fordringer til hinanden«, som Suhm syntes
saa godt om, at han i sit Exemplar af dette lille Værk — del findes nu
paa del kongelige Bibliotek —skrev: »En meget god Bog«. Rothe kommer
her ind paa, at der maatte gjöres noget for Industriens Udvikling, nu
var det jo saaledes, at t. Ex. Nordmanden var henvist til al kjøbe sin
Øxe, sin Le, ja sine Kobberkar af Svensken. Der burde oprettes et Stats-
museum med en Række dygtige Bestyrere, (ler her kunde vise Vej. Den
Gernerske Modelsamling skulde have Plads i dette Museum, til hvilket
Kunstkammeret skulde afgive en Række Gjenstande ligesom Rosenborg
Myntsamlingen osv. Der blev imidlertid Intet gjort for at faa denne Mu-
seumstanke realiseret, og bedre gik det ikke med, hvad daværende Fuld-
mægtig i Rentekammeret, den senere Professor Fr. Thaarup gjorde op-
mærksom paa i en Artikel i Minerva (1792)x. Han ønskede det franske
Værk »Déscription des arts et des metiers« oversat paa Dansk under vore
bedste Kemikeres og Mekanikeres Tilsyn, Noget, som allerede Borger-
dydsselskabet havde tænkt paa. Nu kunde Videnskabernes Selskab pas-
sende tage sig deraf, mente han, idet han tilføjede, at det kunde rejse
sig »et endnu stoltere Mindesmærke«, hvis det vilde oprelle el Model-
kammer, der foruden ved sine Samlinger skulde virke ved offentlige
Forelæsninger og en Række saa kaldte Provinsialmekanici — Nutiden
vilde kalde dem Konsulenter — der kunde træde hjælpende til med Teg-
ninger, Modeller og Overslag overfor Fremstillingen af alle mulige Red-
skaber lige fra en Plov til et Mølleværk.
Heller ikke denne Plan satte imidlertid noget Spor. Men det syntes
en anden Artikel i Minerva nogle Aar senere at skulle gjöre. 1796 skrev
Overretsassessor F. (Winkel-)Horn i dette Tidsskrift en Artikel »Om et
Institut for Haandværker«2. Der var gjort meget for Agerdyrkningen,
mente han, men Intel for Haandværket. Lærlingen spildte sin Tid ved
Hus- og Haandlangerarbejde, Svenden lod sig af Udlandet foreskrive raa
Magtsprog og barbariske Vedtægter. Der burde indføres en bedre Op-