Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

60 DE MANCxE, DER VILDE HJÆLPE Tanken, der gryede i Borgerdydsselskabet, kommer op i Selskabet til Oplysnings Udbredelse, og der var samtidig Andre, (ler paa noget lignende Maade vilde komme Haandværket til Hjælp. Da Kronprins Frederik i 1788 rejste til Norge, udgav Tyge Rothe et lille Skrift: »Om nogle Dannemarks og Norges Fordringer til hinanden«, som Suhm syntes saa godt om, at han i sit Exemplar af dette lille Værk — del findes nu paa del kongelige Bibliotek —skrev: »En meget god Bog«. Rothe kommer her ind paa, at der maatte gjöres noget for Industriens Udvikling, nu var det jo saaledes, at t. Ex. Nordmanden var henvist til al kjøbe sin Øxe, sin Le, ja sine Kobberkar af Svensken. Der burde oprettes et Stats- museum med en Række dygtige Bestyrere, (ler her kunde vise Vej. Den Gernerske Modelsamling skulde have Plads i dette Museum, til hvilket Kunstkammeret skulde afgive en Række Gjenstande ligesom Rosenborg Myntsamlingen osv. Der blev imidlertid Intet gjort for at faa denne Mu- seumstanke realiseret, og bedre gik det ikke med, hvad daværende Fuld- mægtig i Rentekammeret, den senere Professor Fr. Thaarup gjorde op- mærksom paa i en Artikel i Minerva (1792)x. Han ønskede det franske Værk »Déscription des arts et des metiers« oversat paa Dansk under vore bedste Kemikeres og Mekanikeres Tilsyn, Noget, som allerede Borger- dydsselskabet havde tænkt paa. Nu kunde Videnskabernes Selskab pas- sende tage sig deraf, mente han, idet han tilføjede, at det kunde rejse sig »et endnu stoltere Mindesmærke«, hvis det vilde oprelle el Model- kammer, der foruden ved sine Samlinger skulde virke ved offentlige Forelæsninger og en Række saa kaldte Provinsialmekanici — Nutiden vilde kalde dem Konsulenter — der kunde træde hjælpende til med Teg- ninger, Modeller og Overslag overfor Fremstillingen af alle mulige Red- skaber lige fra en Plov til et Mølleværk. Heller ikke denne Plan satte imidlertid noget Spor. Men det syntes en anden Artikel i Minerva nogle Aar senere at skulle gjöre. 1796 skrev Overretsassessor F. (Winkel-)Horn i dette Tidsskrift en Artikel »Om et Institut for Haandværker«2. Der var gjort meget for Agerdyrkningen, mente han, men Intel for Haandværket. Lærlingen spildte sin Tid ved Hus- og Haandlangerarbejde, Svenden lod sig af Udlandet foreskrive raa Magtsprog og barbariske Vedtægter. Der burde indføres en bedre Op-