Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
62 DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE retsassessor J. H. Bärens og Professor A. Gamborg, de to Holmens Provst Dr. phil. & theol. Jens Bloch og Overretsassessor Fr. (Winkel-)Horn, og den saaledes sammensatte Komite tog strax fat med det Resultat, at en af Professor P. Villaume indsendt Besvarelse blev prisbelønnet. Men As- sessor Barens gjorde ingen Hemmelighed af, at han foretrak en anden af Besvarelserne, hvis Forfatter viste sig at være Dr. phil. Gregers Beg- trup, den senere (eneste) Professor i Landøkonomi ved Kjøbenhavns Universitet. Bärens udgav nemlig et lille Skrift: »Hvad kan der gjöres til Haandværkernes Opkomst i Danmark?« (1799), der ender med en Bedømmelse af de ni indkomne Besvarelser, af hvilke han giver udfør- lige Uddrag1. Bärens var en virkelysten og meget alsidig Mand, hans Interesser gik i næsten alle Retninger og omfattede da ogsaa Tidens stærkt fremtræ- dende Filantropi, hvad der ved hans Død i 1813 blev sagt Tak til ham for paa en ganske karakteristisk Maade. Da han, der havde været nöje knyttet til Kjøbenhavns Fattigvæsen, efter eget Forlangende var bleven jordet paa de Fattiges Kirkegaard udenfor Østerport, sendte »en agtet Borger« Overlægen ved Almindeligt Hospital 1000 Rd. til Anskaffelse af saa mange Tekjedler med tilhørende Fyrfade, at de Syge til enhver Tid kunde blive forsynede med varm Drikke; det havde Bärens en Gang ønsket maatte kunne ske, og derfor sattes der nu til hans Hæder paa enhver af Kjedlerne Indskriften »Bärens’ Minde«2. Efter Bärens’ Me- ning skulde forøvrigt en Embedsmand ikke alene være sin Post voxen, men tillige være en god Mand og en god Borger, der efter Evne skulde virke alt Sit til Almenvel, og for sit eget Vedkommende siger han, karak- teristisk for Tidens Retning, at Skolevæsenet var den Mark, han dyrkede med störst Glæde. Mærkes kan det saaledes, at han, der havde et aa- bent Öje for saavel Musikens som Gymnastikens Betydning for Opdra- gelsen, i de Skoler, han havde med at gjöre, fik indført metodisk Under- visning i Sang og, endog i Fattigvæsenets Skoler, baade Gymnastik og Svømning. I Overensstemmelse med hans Skoleinteresserethed er del da naturligt, at han, som vi have set, var mellem Foredragsholderne i Borgerdydsselskabet, han læste over Naturens Ret og de borgerlige Love, at han var Medlem af Præmieselskabet til Flids Belønning i del Schon-