Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE
retsassessor J. H. Bärens og Professor A. Gamborg, de to Holmens Provst
Dr. phil. & theol. Jens Bloch og Overretsassessor Fr. (Winkel-)Horn, og den
saaledes sammensatte Komite tog strax fat med det Resultat, at en af
Professor P. Villaume indsendt Besvarelse blev prisbelønnet. Men As-
sessor Barens gjorde ingen Hemmelighed af, at han foretrak en anden
af Besvarelserne, hvis Forfatter viste sig at være Dr. phil. Gregers Beg-
trup, den senere (eneste) Professor i Landøkonomi ved Kjøbenhavns
Universitet. Bärens udgav nemlig et lille Skrift: »Hvad kan der gjöres
til Haandværkernes Opkomst i Danmark?« (1799), der ender med en
Bedømmelse af de ni indkomne Besvarelser, af hvilke han giver udfør-
lige Uddrag1.
Bärens var en virkelysten og meget alsidig Mand, hans Interesser gik
i næsten alle Retninger og omfattede da ogsaa Tidens stærkt fremtræ-
dende Filantropi, hvad der ved hans Død i 1813 blev sagt Tak til ham
for paa en ganske karakteristisk Maade. Da han, der havde været nöje
knyttet til Kjøbenhavns Fattigvæsen, efter eget Forlangende var bleven
jordet paa de Fattiges Kirkegaard udenfor Østerport, sendte »en agtet
Borger« Overlægen ved Almindeligt Hospital 1000 Rd. til Anskaffelse af
saa mange Tekjedler med tilhørende Fyrfade, at de Syge til enhver Tid
kunde blive forsynede med varm Drikke; det havde Bärens en Gang
ønsket maatte kunne ske, og derfor sattes der nu til hans Hæder paa
enhver af Kjedlerne Indskriften »Bärens’ Minde«2. Efter Bärens’ Me-
ning skulde forøvrigt en Embedsmand ikke alene være sin Post voxen,
men tillige være en god Mand og en god Borger, der efter Evne skulde
virke alt Sit til Almenvel, og for sit eget Vedkommende siger han, karak-
teristisk for Tidens Retning, at Skolevæsenet var den Mark, han dyrkede
med störst Glæde. Mærkes kan det saaledes, at han, der havde et aa-
bent Öje for saavel Musikens som Gymnastikens Betydning for Opdra-
gelsen, i de Skoler, han havde med at gjöre, fik indført metodisk Under-
visning i Sang og, endog i Fattigvæsenets Skoler, baade Gymnastik og
Svømning. I Overensstemmelse med hans Skoleinteresserethed er del
da naturligt, at han, som vi have set, var mellem Foredragsholderne i
Borgerdydsselskabet, han læste over Naturens Ret og de borgerlige Love,
at han var Medlem af Præmieselskabet til Flids Belønning i del Schon-