Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

68 DE MANGE, DER VILDE HJÆLPE bestride de paaløbende Omkostninger med; det vilde derfor være urig- tigt nu at fremsætte detaljerede Planer. Man kunde endnu ikke vide, hvilke der var de bedste. Hvad det i Øjeblikket kom an paa, var at søge at skaffe Selskabet »den udvortes Evne, der udkræves til at reali- sere dets Ideer«. Med dette for Oje tilraadedes det da Selskabet som Repræsentanter at faa saadanne Mænd i Spidsen, »hvis Navne Publikum er vant til at nævne med Agtelse, og hvis offentlige Karakter alt i og for sig selv kan bidrage til at tildrage Selskabet Opmærksomhed og Til- tro«, samt at faa en af mange virksomme og kundskabsrige Mænd be- staaende Komite, der først og fremmest skulde »affatte de nødvendige Udkast til den bedst mulige Udførelse af Planens enkelte Dele«. Sel- skabet skulde oprette en Række forskjellige Skoler, skulde korrespondere med Udlandet for at skaffe sig Kundskab om nye Opfindelser, skulde udgive et Tidsskrift osv. Naar Sagen paa rette Maade kom frem, vilde vel »ingen enkelt velhavende Indbygger i Kjøbenhavn negte Selskabet sin Tiltrædelse og sit Fjerdingaars-Kontingent«, man ventede desuden et Tilskud fra den nylig oprettede Reiersenske Fond, og ved Repræsentan- ternes Hjælp haabede man »paa Deltagelse i de offentlige Hjælpekilder«. Efter disse i fem Afsnit med mange Ord fremsatte almindelige Be- tragtninger kommer tilsidst et lille beskedent sjette med Overskriften »Specielle Forslag til nogle Foranstaltninger, der ere lette at föje«, og her foreslaas to Ting. Selskabet skal for det Første lade afholde to Rækker Foredrag for Haandværksmestere og Svende, den ene af teknologisk Art, den anden med det Maal »at fremme Sædeligheden og en bedre Behand- ling af de Undergivne« (d. v. s. Lærlingene), og ved Siden heraf skal Selskabet dernæst søge at formaa forskjellige agtede Haandværkere til hver i sit Fag al anlægge praktiske Instituter under Ledelse og Opsyn af der- til udvalgte Medlemmer af Selskabet. Disse saa kaldte »Grundlinier« ere affattede af Hofpræst Christiani, men de formaaede ikke at samle den nedsatte Komite om sig. Ved Siden af hans Navn findes kun Professor Gamborgs og Assessor Barens. As- sessor (Winkel-)Horn kalder meget høfligt Betænkningen for »en Afhand- ling, der røber filosofisk Aand og udbredte Kundskaber«, men han øn- sker en Del Bestemmelser tilføjede angaaende et praktisk Institut, som