Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL Som vi have set, var der Mange, der vilde hjælpe Haandværksstanden, Overretsassessorer, Præster, Professorer, Kollegieembedsmænd osv., og de søgte Hjælp höjt oppe, baade hos Ministre og Hofembedsmænd. Det var en filantropisk Bevægelse i Rousseausk Aand, men Resultatet blev langtfra det ventede; der synes at have været for mange Betænke- ligheder og for liden Handledygtighed. I det attende Aarhuudrede kan der i denne Retning egentlig kun peges paa den Struenseeske Omord- ning af Kunstakademiet (1771), der derved tillige blev en Tegneskole for Haandværkere1, og lige ved Aarhundredets Slutning Oprettelsen af de Massmannske Søndagsskoler, men det var ikke den ovennævnte Bevæ- gelse, der virkede her. Og forsaavidt maa det beklages, at Resultatet ikke blev större, som Haandværkerne trængte til al den Undervisning, der kunde tilrettelægges for dem. Vi have ovenfor hørt en Række Ud- talelser herom fra meget forskjellig Side, og endnu 1811 kan en Mand, der var saa vel sindet mod Haandværkerne som Overretsassessor Barens, med Öjet paa Datiden sige: »Haandværksstanden fremstilte i mange, om end ikke i de fleste deres Medlemmer en Menneskeklasse, som formedelst Raahed, Uvidenhed, Smagløshed og Hang til mangehaande Udsvævelser levede afsondret fra deres mere dannede Medborgere«2. At del var saaledes, kan dog kun til en vis Grad tilregnes Haand- værkerne selv. Hvor skulde de have faaet fornøden Oplærelse og Under- visning fra? De kommunale Skoler i Kjøbenhavn vare kummerlige; den senere Boghandler i Aarhus S. Warberg, der var født 1797 i Kjøbenhavn, hvor han blev Typograf, siger saaledes, at de altfor mange Elever i Helliggejstes Skole, hvori han gik, kun lærte daarligt3. Og med Hensyn til Skoler for Bedrestilledes Bom fremgaar det af en Artikel fra 1792 af