Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

HAANDVÆRKEHNE TRÆDE SELV TIL 75 Lavskommissionens Sekretær Rosenstand-Goiske, at de faa saadanne, der vare oprettede, endnu paa den Tid ikke til Stadighed benyttedes; man holdt sig tilbage. Rosenstand-Goiske staar betænkelig overfor, at det syntes at skulle blive Sædvane, at Börn fik deres Undervisning uden- for Hjemmene, ja for Pigers Vedkommende var han afgjort imod noget Saadant som absolut uheldigt1. Under saadanne Forhold kan man sna- rere forbavses over, at der var saa mange dygtige og ranke Haandværkere, som der dog i Virkeligheden maa have været, skjöndt de ikke havde Andet at støtte sig til end deres Lav med dets nedarvede Værkstedsoplærelse og dets traditionsfaste Skikke, og det var, som om de, nu da der viste sig en voxende Modvilje overfor Lavene, sluttede sig kraftigere end for om disse deres Udgangspunkter. Vi kunne se Exempler herpaa i Kjø- benhavns Snedkerlav. 1777 skabtes under Kommercekollegiet el kongeligt Møbelmagasin. Det skulde ophjælpe navnlig Møbelfabrikationen og forestodes til at be- gynde med af Stadsbygmester G. E. Rosenberg. Men det faldt ikke i Lavsmesternes Smag, saa meget mere som Rosenberg, der mente, at her kun var laa duelige Arbejdere, og at de her forarbejdede Møbler stod tilbage i nøjagtig og smagfuld Udførelse, med Kraft gik imod alle urime- lige Lavsskikke. Da Arkitekt Josef Lillie i 1784 blev Inspektør ved Maga- sinet, kan det derfor godt forstaas, at Lavet ikke gjærne vilde anerkjende ham som Snedkermester, skjöndt han efter Kunstakademiets Reglement af 1771 som Indehaver af Akademiets Guldmedalje havde Ret til uden Mesterstykke at drive Professionen2. Men der var Andre, som Lavet stillede sig paa lignende Maade til, saaledes de to ovenfor nævnte ypper- lige Snedkere Brøtterup. Under 12 Januar 1780 afgik der Ordre fra Kancelliet til Kjøbenhavns Magistrat om, at Simon Brøtterup maatte i Snedkerlavet indtages uden Mesterstykke, og under 17 Marts 1784 fik Jens Brøtterup kongelig Be- villing til at maatte gjöre al Slags Snedkerarbejde med behøvende Drejer-, Billedhugger- og Stolemagerarbejde og til at maatte holde Svende og udlære Drenge, der ved Lavet skulde ind- og udskrives3. Det var ganske imod, hvad Snedkerlavet betragtede som ret og rigtigt, og det stillede sig derfor ogsaa strammest muligt overfor disse fremmedartede Mestere. Det 10*