Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

76 HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL indrømmede dem det mindst mulige, saaledes som det kommer frem i en stor Sag, som en Vægring fra Lavets Side bragte over det i 1795, altsaa Aaret efter at Lavskommissionen var bleven nedsat. Sagen drejer sig om en Snedkersvend, der søger om at blive Snedkermester uden at gjöre Mesterstykke. Hans Navn var Lorentz Schalck, han havde været Svend i 25 Aar, havde i flere Aar været Mestersvend hos det kongelige Møbelmagasins Inspektør Hof-Dekoratør Lillie, hvem han forlod for at gifte sig, idet han samtidig tog Tjeneste ved det borgerlige Artilleri, Noget, der som ovenfor berört gav ham Ret til med egne Hænder at ernære sig af sin Profession. Nu ønskede han imidlertid at blive Mester i Lavet men uden at gjöre Mesterstykke; han sad med flere Born, havde ikke Raad til at afholde de med Mesterstykket forbundne Omkostninger og mødte frem med de ypperligste Anbefalinger som en endog usæd- vanlig dygtig Snedker fra Hof-Dekoratør Lillie, Professor Harsdorff og Tømmermester Brandmajor Boye Junge1. Lorentz Schalcks Ansøgning blev sendt Snedkerlavet til Erklæring, men her blev den alt Andet end godt modtagen. Under 7 Marts 1795 udfærdigede det en skarp Skrivelse imod Ansøgeren. Der mindedes om, at han som Lavssvend i 1781 havde været Formand for alle de For- trædeligheder, som de ugifte (tyske) Snedkersvende den Gang voldte2, og saa reduceredes hans fortrinlige Anbefalinger nærmest til Intet: Lillies Attest smagte af Partisklied mod Lavet, Harsdorffs grundede sig paa Lillies — han var altfor god en Mand til at negte en Attest — og Boye Junge maatle jo som Chef for det borgerlige Artilleri sorge tor dettes Medlemmer; i det Hele vare »disse tre Mænd ikke Lavets kompetente Dommere, og altsaa da Schalck ikke har vundet den store Guldmedalje, kan og vil vi aldeles ikke modtage ham i Lavet som Mester, medmindre han paa samme Maade, som vi Andre have maattet gjöre, torfærdiger sit Mesterstykke«. Og saa hedder det videre, at har han ikke Evne til at anskaffe Materialerne til dette, »da skal han faa dem af os og hans Arbejdsløn for Stykket, naar det er færdigt og opvist, mere kan vi ikke tilbyde«. Det var en usædvanlig djærv Skrivelse, som vakte ikke ringe Bevægelse i Magistraten, der delte sig i et Flertal og et Mindretal. Fler- tallet, bestaaende af Borgemester Justitsraad Morten Munk saml elleve