Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
84 HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL udviklet sig stærkt i storindustriel Retning. 1710 var der 34 Tømmer- mestere i Kjøbenhavn med i Alt 132 Svende, medens der i 1798 kun var 37 Mestere med ikke mindre end 779 Svende, og i 1782 havde to af Byens Tømmermestere, Andreas Kirkerup og J. P. Boye Junge, til- sammen 329 Svende, d. v. s. flere end alle Byens 30 Mestere havde i 1730, nemlig 302. Og en ganske lignende Udvikling fandt Sted blandt Murerne. 1701 havde Kjøbenhavns 33 Murmestere 130 Svende, men i 1795 havde Byens 37 Murmestere 885 Svende1. I det kjøbenhavnske Skydeselskab kom altsaa en Række Haandvær- kere i Forbindelse med Mænd fra Samfundets højere og højeste Lag, hvad der ganske sikkert har haft sin Betydning for dem, saa meget mere som det Samme ikke synes at have været Tilfælde i Datidens Klubber. Klubberne lier begyndte formentlig 1772 med en engelsk Klub paa Kristianshavn og udbredte sig derefter saa hurtigt og stærkt, at de vakte Enevoldsmagtens Opmærksomhed. Nogle muntre Sammenkomster mellem en Del livlige unge Mænd med væsentlig litterære Interesser udviklede sig til Selskaber med anselige Koncerter, fine Baller og interesseret Spillen Komedie, og saa kom den kongelige Kabinetsordre af 10 Maj 1780, der paa forskjellig Maade søgte at faa officiel Orden i Bevægelsen, der jo ogsaa kunde faa politisk Betydning: »De saa kaldede Klubs, som ere bievne indførte her i Staden, have i sig selv intet Anstødeligt, men da Ungdommen derved let kunde henfalde til Ledighed, til Forsømmelse af deres höje Pligter og til Ødselhed med deres endog for Staten kost- bare Tid«, saa paalægges det Kjøbenhavns Politimester at have et vaa- gent ()je med dem. Klubberne skulle have Love, der angive deres Virk- somhed; deres Formænd skulle saa vidt muligt være Embedsmænd »eller i det mindste Mænd af en agtet Alder og et sat Væsen og bekjendt god Opførsel«, og Alt »hvad som Dyd, Lov og Anstændighed har sat et Brænde- mærke paa«, maa ikke fordrages; deres Sammenkomster skulle ende Kl. 11 Aften osv.2 Uden Hensyn hertil vedblev Klubberne dog stadig at formere sig, og i 1799 fik »Tilskueren« et Brev, hvori der udtales et Ønske om, at samtlige Klubber maatte blive hævede. Koner og Børn sidde forladte hjem nie, hedder det, »Klubgang har forstyrret megen huslig Lyksalighed«. Og skjöndt Redaktionen mener at maatte holde