Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL
udviklet sig stærkt i storindustriel Retning. 1710 var der 34 Tømmer-
mestere i Kjøbenhavn med i Alt 132 Svende, medens der i 1798 kun
var 37 Mestere med ikke mindre end 779 Svende, og i 1782 havde to
af Byens Tømmermestere, Andreas Kirkerup og J. P. Boye Junge, til-
sammen 329 Svende, d. v. s. flere end alle Byens 30 Mestere havde i
1730, nemlig 302. Og en ganske lignende Udvikling fandt Sted blandt
Murerne. 1701 havde Kjøbenhavns 33 Murmestere 130 Svende, men i
1795 havde Byens 37 Murmestere 885 Svende1.
I det kjøbenhavnske Skydeselskab kom altsaa en Række Haandvær-
kere i Forbindelse med Mænd fra Samfundets højere og højeste Lag,
hvad der ganske sikkert har haft sin Betydning for dem, saa meget mere
som det Samme ikke synes at have været Tilfælde i Datidens Klubber.
Klubberne lier begyndte formentlig 1772 med en engelsk Klub paa
Kristianshavn og udbredte sig derefter saa hurtigt og stærkt, at de vakte
Enevoldsmagtens Opmærksomhed. Nogle muntre Sammenkomster mellem
en Del livlige unge Mænd med væsentlig litterære Interesser udviklede
sig til Selskaber med anselige Koncerter, fine Baller og interesseret Spillen
Komedie, og saa kom den kongelige Kabinetsordre af 10 Maj 1780, der
paa forskjellig Maade søgte at faa officiel Orden i Bevægelsen, der jo
ogsaa kunde faa politisk Betydning: »De saa kaldede Klubs, som ere
bievne indførte her i Staden, have i sig selv intet Anstødeligt, men da
Ungdommen derved let kunde henfalde til Ledighed, til Forsømmelse
af deres höje Pligter og til Ødselhed med deres endog for Staten kost-
bare Tid«, saa paalægges det Kjøbenhavns Politimester at have et vaa-
gent ()je med dem. Klubberne skulle have Love, der angive deres Virk-
somhed; deres Formænd skulle saa vidt muligt være Embedsmænd »eller
i det mindste Mænd af en agtet Alder og et sat Væsen og bekjendt god
Opførsel«, og Alt »hvad som Dyd, Lov og Anstændighed har sat et Brænde-
mærke paa«, maa ikke fordrages; deres Sammenkomster skulle ende
Kl. 11 Aften osv.2 Uden Hensyn hertil vedblev Klubberne dog stadig
at formere sig, og i 1799 fik »Tilskueren« et Brev, hvori der udtales et
Ønske om, at samtlige Klubber maatte blive hævede. Koner og Børn
sidde forladte hjem nie, hedder det, »Klubgang har forstyrret megen
huslig Lyksalighed«. Og skjöndt Redaktionen mener at maatte holde