Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL 85 igjen overfor et saa radikalt Ønske, indrømmer den, at »de Tid-, Penge- og Sjæl-spildende Klubber«, der en Tid gjorde virkelig Nytte, nærmest maa betragtes som et Onde1. Se vi nu paa Klubberne i Forhold til Haandværkerne, da er det givet, at den saa bekjendte Drejers Klub, i hvilken Oehlenschläger var sammen med bl. A. Brødrene Mynster, Chr. Pram og H. C Ørsted, hvor han drak Dus med Rahbek og blev forestillet for Henrik Steffens, næppe talte Haandværkere som Medlemmer; den betegnes som Samlingsstedet for Kjøbenhavns ypperste Embedsmænd, Videnskabsmænd og Skjönaander. I Kronprinsens Klub, hvor den smukke Kjøbmandsdatter Sofie Zinn fej- rede Triumf paa Triumf omgiven af f. Ex. Greverne Rantzau-Rastorff og Ascheberg, Baron Hardenberg, Kammerherre Buchwaldt, den franske Mi- nister og alle de franske Kommissærer, den hollandske Minister osv., saaledes som hun selv fortæller del i sit interessante Værk »Grandmamas Bekjendelser«, var der heller ikke Plads for Haandværkere. Efter disse Klubbers Love kunde de godt have været dér; i Drejers Klub fordredes saaledes kun, at Medlemmerne skulde være Folk, »om hvis Retskaffenhed og anstændige Opførsel man kan være betrygget«, men for enhver Klub var der som Regel fastsat et bestemt, ikke overvættes stort Medlemsan- tal, og saa kom de Foreslaaede endda kun ind efter indgaaende Vote- ring og Ballotation2. Ville vi træffe Haandværkere, maa vi søge til andre Klubber, og her skal da f. Ex. nævnes Kongens Klub (oprettet 1776), det borgerlige Sel- skab (1785), det forenede broderlige Selskab (1797) og det bestandige borgerlige Selskab (1798). At Aanden, der her raader, er en helt anden, kan ses bl. A. af Lovene for det forenede broderlige Selskab. Ved fest- lige Lejligheder, hedder det her i Lovenes første Afsnit § 7, skal ethvert Medlem med sin Dame tage Sæde ved Spisebordet efter Formandens Bestemmelse og efter det Numer, han har paa Stamtavlen i Protokollen, og maa Enhver, som tager Bom med sig, som ere fire Aar og derover, betale for deres Spisning efter nærmere Bestemmelse og tillige paase, at de ikke forurolige Selskabet, der forøvrigt ikke kan have været særlig stort, da Medlemmernes Antal var sat til 30. Om der var Haandvær- kere imellem dem, der lier samledes, kan dog ikke med Bestemthed