Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HAANDVÆRKERNE TRÆDE SELV TIL
85
igjen overfor et saa radikalt Ønske, indrømmer den, at »de Tid-, Penge-
og Sjæl-spildende Klubber«, der en Tid gjorde virkelig Nytte, nærmest
maa betragtes som et Onde1.
Se vi nu paa Klubberne i Forhold til Haandværkerne, da er det givet,
at den saa bekjendte Drejers Klub, i hvilken Oehlenschläger var sammen
med bl. A. Brødrene Mynster, Chr. Pram og H. C Ørsted, hvor han drak
Dus med Rahbek og blev forestillet for Henrik Steffens, næppe talte
Haandværkere som Medlemmer; den betegnes som Samlingsstedet for
Kjøbenhavns ypperste Embedsmænd, Videnskabsmænd og Skjönaander.
I Kronprinsens Klub, hvor den smukke Kjøbmandsdatter Sofie Zinn fej-
rede Triumf paa Triumf omgiven af f. Ex. Greverne Rantzau-Rastorff og
Ascheberg, Baron Hardenberg, Kammerherre Buchwaldt, den franske Mi-
nister og alle de franske Kommissærer, den hollandske Minister osv.,
saaledes som hun selv fortæller del i sit interessante Værk »Grandmamas
Bekjendelser«, var der heller ikke Plads for Haandværkere. Efter disse
Klubbers Love kunde de godt have været dér; i Drejers Klub fordredes
saaledes kun, at Medlemmerne skulde være Folk, »om hvis Retskaffenhed
og anstændige Opførsel man kan være betrygget«, men for enhver Klub
var der som Regel fastsat et bestemt, ikke overvættes stort Medlemsan-
tal, og saa kom de Foreslaaede endda kun ind efter indgaaende Vote-
ring og Ballotation2.
Ville vi træffe Haandværkere, maa vi søge til andre Klubber, og her
skal da f. Ex. nævnes Kongens Klub (oprettet 1776), det borgerlige Sel-
skab (1785), det forenede broderlige Selskab (1797) og det bestandige
borgerlige Selskab (1798). At Aanden, der her raader, er en helt anden,
kan ses bl. A. af Lovene for det forenede broderlige Selskab. Ved fest-
lige Lejligheder, hedder det her i Lovenes første Afsnit § 7, skal ethvert
Medlem med sin Dame tage Sæde ved Spisebordet efter Formandens
Bestemmelse og efter det Numer, han har paa Stamtavlen i Protokollen,
og maa Enhver, som tager Bom med sig, som ere fire Aar og derover,
betale for deres Spisning efter nærmere Bestemmelse og tillige paase, at
de ikke forurolige Selskabet, der forøvrigt ikke kan have været særlig
stort, da Medlemmernes Antal var sat til 30. Om der var Haandvær-
kere imellem dem, der lier samledes, kan dog ikke med Bestemthed