Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
96 2) Byg og Rug have stor Lighed med Hveden i Bestanddele og nærende Egenskaber. De cre noget forflieMae derfra i Smag og Farve og afgive ikke saa smukt og svampet et Brod. De bruges derfor almindeligviis ikke i Lande, hvor Hvede og andet Korn trives og modnes. To Prover af nybagt Hvede- og Rugbrod, tilberedte og underssgte under de samme Forhold, fandt man, bestod respektive af: Hvedebrød. Rugbrød. Vand, . ......• 48 48'/« Glutin............. b»/« 5/3 _________ Stivelse o. s v., ... 461Ai _ --- 100 100 Saa at disse to Slags Brod ligne binanden i hoj Grad i Sammensætning og nærende Egenskabet, Oq afseet fra Smagen er det ligegyldigt, om vi leve af det ene eller det andet. Rugbrod besidder en Egen- flab, der i nogle Henseender er værdifuld: Det be- holder sin Frifthed og Fugtighed længere end Hvede- brod og kan gjemmes hele Maaneder uben at blive haardt, tort eller uvelsmagende. Dette kommer hoved- sagelig sra visse ejendommelige Egenskaber, der sindes ved den Afart Glutin, som Rugkjæmen indeholder. 3) Majs eller tyrkisk Hvede ligner ligeledes Hvede i Sammensætning og nærende Egenskaber. Dens Kom har en ejendommelig flintagtig Haardhed og dens Meel en Smag, hvortil man hertillands sorst maa vænne sig. Man kan ikke deraf bage saa let og saa svampet Brod som af Hvedemeel, men det er _______________