12S
Folk, cr det Uden Tvivl, fordi Erfaringen for lang
Tid siden har viist dette paa Folkenes Maver.
4) Mælk. — En anden nærende Form as dyriff
Fode, er den velbekjendte Vædste, Mælk. Denne
indeholder, som man maa vente fifl, mere Band end
Kjod eller Mg gjort; men, tvertimod hvad vi skulde
Dente, ikke mere end Roen og mindre end Melonen.
Mælk frembringer ved en velbekjendt Fremgangs-
maade Sinor eller Fedt og ved en anden, sainmen-
lobet Mælk eller Ost. Ostestoffet, som Chemikeme
kalde Kasein, ligner Glutin, Fibrin og Albumin,
hvorom vi allerede have talt og kan som nærende
Stof sættes ved Siden as disse. Det besidder lige-
ledes Vægt for Vægt omtrent samme Frnæringsvcrrd
og udmærker sig ligesom AlbUminen ved en stærk
bindende Egenskab, naar det spises alene.
Naar Mælkevallen, hvorfra Ostestoffet og Smorret
ere blevne fuldkommen adskilte, fordamper, til den bliver
tør, erholdes et farveløst, sodt Stos, der er bekjendt
under Navn as Mælkesnfker. Tørret og brændt i Luften
efterlader Mælk ligeledes endeel Aske. Disse enkelte
Bestanddele findes i Ko mælk i dens naturlige og tor-
rede Tilstand i folgende gjennemsnitlige Forhold:
Naturlig
Tilstand.
Pand,............................87
Ostestos eller Kasein..........4*/i
Smør eller Fedt,............... 3
Sukker (Mælkesukker)_________43/**
Aste (omtrent)..................’/*
Fordampet
til Tørhed.
343/»
238/4
37
I1 i
100.
100