131
eftersom der anvendes et ftørre eller mindre Forhold
af Flode. Naar den laves af Fløde alene, saaer
man den saakaldte Flødeost, der meest brUges i
forholdsvise frisk Tilstand, da den snart fordærves.
Naar Floden as den foregaaende Aftens Malkning
sættes til den nymalkede Morgenmælk, bliver det en
meget fed Ost som den engelske Stiltonost; bruges
alene god nymalket Mælk, saaer man ogsaa en fed
Ost som Cheddarosten; borttager man cn Ottende-
eller Tiendedeel af Floden, erholdes en meget vndet
Ost som de store 120 Pund svære Chesteroste, der
vilde gaa itu, dersom al Floden blev deri. Ved det
forste Oje kast synes der ikke at være nogen Forbin-
delse mellem Anvendelsen af Beengjodning paa Land-
mandens magre Fnge og en uventet Lyst hos denne
L)ft til at gaa itu og blive til Krummer. Sammen-
hængen er imidlertid klar nok. Beengjsdning frem-
bringer rigere ®ræø; dette giver federe Mælk; og
denne behandlet som sædvanlig en federe og derfor
mere smuldrende Ost. Naar tæn skummede Aften -
mælk sættes til den nymalkede Morgenmælk, giver
denne Blanding en halvfed Ost som Glo'sterost.
SkUmmes al Mælken een Gang, giver den almindelig
SkUmmctmælksoft; ftinnmes den to Gange, giver
den en Ost som nogle af de i Friesland lavede ma-
grere Sorter; og ftnmmes den tre eller fire Dage i
Rad, giver den den haarde hornagtige Suffolkost,
der er bekjendt i Egnen mider Navn af „Suffotkbank/
der ofte maa hugges itu med en Oxe og er faa
9*