Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
136 to Kornsorter. Men den samme Egenskab findes i en vis Udstrækning hos Mggehvide. Den har en klæbrig Sammenhængskraft, der sætter den istand til, blandet med fugtigt Hvedemeel, Arrowrod, Sago o.s.v. at fastholde de smaa Luft- eller Dampblærer, der dannes delt ved lNjæring eller Hede. Den sættei saaledes ligesom Hvedens Glutin de blandede Stoffer istand tit at svulme op til en svampet Masse. Deraf kommer den Lethed, Mggehvide giver Buddinger, Kager og selv Hvedebrod. En lignende Egenskab findes i mindre Grad hos Mælkens Ostestos og er en af Grundene til, at Brod, der heelt eller for en Deel er tillavet med Mælk, seer bedre Ud. For vi forlade denne Deel af vor Gjenstand, vil det være nyttigt at fremhæve i tabellarisk Form Sammensætningen af torret Kjod, Mg og Mælk, sammenlignet med torret Hvedemeels og torret Davre- meels. Flyt Kjod. Æg. Mælk. Hvede- meel. Fibrin, Kasein, Albumin eller . 89 55 35 12 21 FM 40 24 2Vt 7 Stivelse eller Sukker,. . . . — 37 83'/« 70 Aske eller Mineralstof, . . . . 1 5 4 2 2 100 i oo 100 100 100 Af denne Tabel kan der drages mange interes- sante Sammenligninger og Slutninger. 6) Kogning af Kjodmad. Paa vore Oer (England) ere de incest yndede Fremgangsmaader