tfemte Aapiiet.
Side
Brodet, vi spise..........................................89
Hvedekornet. — Klid og Meel. — Meels AdMelse i
Stivelse og Glutin. — Dejs Gjæring. — Brødbagning. -
Frist og gammelt Brød — Vandmængde i Meel og Brod.
_ Brods Bestanddele. — Klid rigere paa Glutin. — Sammen-
lignende Sammenstilling. — Hvede- og Rugbrod sammen-
lignet. — Havremeel og Majsmeel. — Bestanddele af Riis. —
Boghvede, Quinoa, Guineakorn og Dhurra. — Bønners,
Ærters og Lupiners Bestanddele. — Sagopalmen og Arau-
cariafrugten. — Bananens, Daddelpalmens, Figentræets og
Brødfrugttræets Frugter. — Vandindhold i Frugter og Rødder.
— Roen, Guleroden og Kartoflen. — Risens, Kartoflens
og Pisangens Bestanddele sammenlignede. Vanftabte Le-
gemer hos dem, der leve af disse tre Planter.— Den sideriske
Lilie. — Brugen af Blade som Næring. - Kaalcn meget
nærende. __ Menneskets instinktmæssige Bestræbelse efter at
sammensætte sin Næring rigtig. — Irsk Kol - cannon. —
Arrowrods og Tapiocas fladeligt Indflydelse. — En nærende
Fødes almindelige Kjendetegn. Næringsmidlernes nationale
og individuelle Indflydelse.
Sjette Nupilet.
Kjodet, vi koge..............................................
Fibrin og Vand i Oxekjød.Oxekjods Sammensæt-
ning sammenlignet med Hvedebrsds og Hvedemeeels. Vig-
tige Forffjelligheder. Tørret Kjsd sammenlignet med tørret
Havrekage. — Mere Fedt i Hnusdyr vg i Fedekreaturer.
Fist's Sammensætning. — Larens og Aalens Rigdom.
Mindre Fedt i Fugle. Fist spises med Smør. Wggets
Sammensætning. Albumin eller Hvide; dens Egenskaber
og Forhold til Glutin og Fibrin. Olie i Blommen og i
det tørrede Wg. — Mælks Sammensætning. - Mælk har
Lighed med baade de animalske og de vegetabilste Fode-