Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
212 sende, mørkegrønne Blade, hjemmehørende i Vestindien og Centralamerika. Det vvxer vildt i Mexiko og paa Caraccas Kyst og danner i Demerara hele Skove. Det dyrkes ligeledes paa Mauritius og Bourbon. Da Spanierne forst bosatte sig i Mexiko, sandt de en af denne Froart tilberedt Drik i almindelig Brug blandt de indfødte Indbyggere. Den var be- kjendt blandt Mexikanerne under Ravn af Chokollatl og sagdes at have været i Brug fra Arilds Tid. 1520 blev den af Spanierne bragt til Evropa og er siden i storre eller mindre Udstrækning bleven indfort som Drik i ethvert civiliseret Land. Linno var saa indtaget deri, at han gav Træet Slægtnavnet Theo- broma — Gudespise. Træets Frugt, der ligesom Fignen voxer Umid- delbart frem af Stammen og Hovedgrenene, er af Form og Størrelse som cn lille aflang Melon eller en tyk Agurk. Den indeholder fra sex til tredive Bonner eller Frskorn, der ligge i Rader i en svam- pet Masse ligesom i Vandmelonen. Naar Frugten er moden, nedplukkes og aabnes den. Froene renses fra den marvlignende Masse og terre0 i Solen. I Vestindien blive de derpaa strax sorterede for Han- delen; men i Caraccas samles de enten hver Aften i Dynger og bedækkes eller nedgraves undertiden i Jorden, indtil de undergaa en let Gjæring, hvorpaa de endelig tsrres og sorteres for Markedet. Bed denne Behandling tabe de endeel af deres naturlige Bitterhed og skarpe Smag, der er storre ved de Bonner, der voxe paa Fastlandet end ved dem paa