212
sende, mørkegrønne Blade, hjemmehørende i Vestindien
og Centralamerika. Det vvxer vildt i Mexiko og
paa Caraccas Kyst og danner i Demerara hele Skove.
Det dyrkes ligeledes paa Mauritius og Bourbon.
Da Spanierne forst bosatte sig i Mexiko, sandt
de en af denne Froart tilberedt Drik i almindelig
Brug blandt de indfødte Indbyggere. Den var be-
kjendt blandt Mexikanerne under Ravn af Chokollatl
og sagdes at have været i Brug fra Arilds Tid.
1520 blev den af Spanierne bragt til Evropa og er
siden i storre eller mindre Udstrækning bleven indfort
som Drik i ethvert civiliseret Land. Linno var saa
indtaget deri, at han gav Træet Slægtnavnet Theo-
broma — Gudespise.
Træets Frugt, der ligesom Fignen voxer Umid-
delbart frem af Stammen og Hovedgrenene, er af
Form og Størrelse som cn lille aflang Melon eller
en tyk Agurk. Den indeholder fra sex til tredive
Bonner eller Frskorn, der ligge i Rader i en svam-
pet Masse ligesom i Vandmelonen. Naar Frugten
er moden, nedplukkes og aabnes den. Froene renses
fra den marvlignende Masse og terre0 i Solen. I
Vestindien blive de derpaa strax sorterede for Han-
delen; men i Caraccas samles de enten hver Aften
i Dynger og bedækkes eller nedgraves undertiden i
Jorden, indtil de undergaa en let Gjæring, hvorpaa
de endelig tsrres og sorteres for Markedet. Bed
denne Behandling tabe de endeel af deres naturlige
Bitterhed og skarpe Smag, der er storre ved de
Bonner, der voxe paa Fastlandet end ved dem paa