Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
223 ikke findes i det friste Blad eller Frugt men frem- bringes eller Udvikles Under Ristningen. Denne Olie findes i størst Mængde i Thee, dernæst kommer sand- synligviis Kaffe, i Kakao er der mindst. I Theesor- terne (chinesisk og ParagUay) og i brændt Kaffe synes denne Olie at tabe i Mængde og Virksomhed ved at gjemmes. I raa Kaffe er derimod Evnen til ved Ristning at Udvikle denne Olie større, jo længere den raa Bonne gjeinines eller faaer Lov at modnes. b. Et ejendommeligt, bittert, krystallisabelt Stof, der indeholder meget Kvælstof og Udover en særegen Indflydelse paa Legemet. I Theesorterne, i Kaffe og i Gtiarana er dette Stof Thein, der indeholder 36 Procent Kvælstof. Vægt for Vægt indeholde de almindelige Theesorter omtrent dobbelt saa meget Thein som de almindelige Kaffesorter — 2 Procent i den forste til 1 Procent i den sidste — men i begge Vejler det mellem 1 og 5 Procent som Aderleddene. 2 Kakao er Theobrominforholdet omtrent 2 Procent. 3 velbrændt Kaffe og i Cichorie Udvikles under listningen et andet bittert Stof, der er opløseligt, frit for Kvælstof og ikke krystallisabelt. Dette Stofs Mængde og Egenskaber ere ikke blevne bestemte. c. En Slags Garvestof eller Garvesyre, der giver de af alle disse Stoffer tillavede Afkog deres sammensnerpende Evne. Af denne Bestanddeel inde- holder Theesorterne meest, Kaffe næstmeest og Kakao Mindst. Med jernholdige Oplosninger giver Garve- stoffet i chine si st Thee en sort, i Mato og Kaffe en gron Farve.