234
Af disse Plantesukkere bnrge de moderne Na-
tioner mange Afarter. Paa saadanne LiixUsstoffer
ere vi langt rigere end noget af de gamle Folkeslag.
Til Honning-, Drue-, Manna- og Frugtsukkerne,
der vare den gamle Verdens vigtigste Sedningsmid-
ler, feje vi saaledes nu Ror-, Ahorn-, Roe-, Majs-
og Palmesnkkerne. Vi lave ligeledes Suffer af Kar-
tofler og andre stivelserige Stoffer; af Havplanter,
indsamlede paa Kysten; ja endog af Savspaaner,
naar Nødvendigheden fordrer det; og vi Uddrage det
af vort Kvægs Mælk. Det er følgelig næsten blevet
en Livsfornodenhed for os. Bi forbruge det i Mil-
lioner Tonder; vi benytte Tusinder af Skibe til at
transportere det. Millioner Mennesker anvende deres
Liv til at dyrke de Planter, hvoraf det Uddrages, og
de herpaa hvilende Statsafgifter give næsten enhver
Regjerings Indtægter en betydelig Forøgelse. Det
maa derfor siges at Udove en mere direkt og Udstrakt
Indflydelse ikke blot paa Menneskeslægtens sociale
Velvære men paa dens hele sociale Stilling end
nogen anden Frembringelse af Planteriget, maaskee
alene med Undtagelse af Bomnlden.
De talrige Arter brugbare Stikkere, vi tjente,
kunne ordnes i fire Hovedgrupper eller -Afdelinger.
Disse erc Druesukkerne, Rorsukkerne, Mannasilkkerne
og Mælke- eller animalsk Sutter. Jeg stal behandle
enhver af disse Klasser i denne Orden.
I. Druesukkerne indbefatte som Afarter Drue-