236
chemiske Tilstand, som da den af den arbejdsomme
Bi blev opsvgt i Blomsterne.
Lader man flydende Honning staa i længere Tid,
bliver den efterhaanden tykkere og fastere. Ved at
presse den i en Lærreds Pose kan man derpaa ad-
skille den i et hvidt, fast Sukker, der bestaaer af smaa
Krystaller og bliver tilbage i Posen, og en tyk, halv
flydende SirUp, der gaaer igjennem den. I gammel
Honning er Sirnpforholdet ofte lille, da Sirupens
Sukker efterhaanden krystalliserer sig i ftørre Mængde.
Baade det faste og det flydende (suffer have de
samme almindelige Egenskaber. De ere begge lige
sode; begge have de samme chemiske Sammensætning,
og begge begynde at gjcere, naar der sættes Vand
og en Smule Gjær til dem. Det faste Snkker i
Honningen er det samme som Dnlesutkeret. Det
flydende Snkker adskiller sig fra det faste især derved,
at det ikke vil krystallisere sig, og ved at det inde-
holder en Blanding af farvede og vellugtende Stoffer,
der ere frembragte af de Blomster, hvoraf Bien har
taget Honningen.
Disse fremmede Bestanddele skylder Honningen
den sorskjellige Farve, Smag og Lugt, som den i
forskjellige Lande og Egne er bekjendt for at besidde,
og hvorfor den ofte stattes meget hojt. Heraf koin-
mer den Anseelse, hvori Honningen fra Bjerget Ida
paa Kreta altid har staaet. Herfra hidrører ligeledes
den ejendommelige Duft ved Rarbonne Honningen,
ved Chamonny Honningen og ved Honningen fra
de skotske Højlande, paa den Tid Hedeplanterne staa