stone er interessant som skikket til at oplyse, hvor-
ledes en Afgift paa en Industrigreen kan være istand
til at fremme istedetfor at hindre dens Udvikling!
I den'tydske Toldforening hæver man Afgiften af
RoesUkker ikke af det virkelig prodUcerede Sakker
men af Lægten af de af Fabrikanten anvendte raa
Roer. Det er antaget, at Roerne ville yde 5 Pro-
cent Sukker eller en Tyvendedeel af deres Vægt, og
der er derfor paa hver 20 Centner Roer lagt en Af-
gift af to Thaler. Efter det antagne Silkkerudbytte
svarer dette til en Afgift af to Thaler paa hvert
Hmidrede Pimd Sakker. Men i Virkeligheden er-
det meget mindre. Bed de forbedrede Methoder kan
man nu uddrage een Deel Suffer af omtrent fjorten
Dele Roe; og jo mere der kan uddrages, desmindre
Afgift betaler Fabrikanten forholdsviis. Saale-
des tilskyndes han stadig til at forbedre sine Me-
thoder. Den Fordeel, han vinder ved et foroget
ProcentUdbytte, forhøjes ved den ejendommelige Til-
fredsstillelse at vide, at ethvert yderligere Pund, han
vinder, er afgiftsfrit.
Og den Fordeel, han saaledes har, er paa samme
Tid en Kilde til Indtagt for Andre. Det er ejen-
dommeligt for alle videnskabelige Fremskridt, at et
Resultat, der vindes i det ene Land, snart efterfølges
af lignende i andre Lande. De Forbedringer, der
have deres Grand i den lybske Toldforenings Be-
stemmelser, indsores saaledes esterhaanden i Sllkker-
kogerierne paa Cuba og ville om end maaflee lang-
sommere saa dog visselig tilsidst gjore Plantagednften