Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
259 i vore egne (Englands) vestindifle Kolonier früd- komnere og mere indbringende. 3) Palme- eller Daddelsukker eller Jaggery. — De fleste Træer af Palmeslægten give, naar deres Top eller Spadix, som det kaldes, saares, en rigelig Mængde sod Sast. Naar den koges, giver denne Saft et brunt Raasukker, bekjendt i Indien Under Navn af Jaggery. Daddelpalmen (Phoenix dactylifera <5. 1 05) indeholder Saft og Sakker af denne Art. Gommuti- palmen (Saguerus saccharifer) er eilblUl mere pro- duktiv og yder paa Molnkkeme og Filippinerne mere Sukker. Paa Sydhavsoerne koges Saften af Kokus- træet, til den fæstner sig som en brun Simp, der i hoj Grad ligner Melassen, der drypper af raat Ror- sukker; men ben vilde Daddelpalme (Phoenix sylve- stris) er det rigeste Sukkertræ, man fjender. Af dette Træ skal der aarlig uddrages 60,000 Tender*) eller 130 Millioner Pund. Af dette Kvantum ud- drages alene i Bengalen 5000 Tonder eller 11 Mil- lioner Pnnd. Det Meste af dette Daddelsukker frem- bringes og forbnlges imidlertid i Indien. En ringe Deel deraf indfores hertillands (England) undertiden Under sit rigtige Ravn Jaggery men ofte ogsaa tinder Navn af Rorsukker. Af bvilket Træ Palmestlkkeret end uddrages, er det imidlertid nojagtig famine Slags Sukker som Snkkerrorets. Det er især forfljelligt i Smagen af Melassen, der drypper fra Naasnkkeret, som den giver *) Archer’s Popular Economic Botany, p. 140. 17*