Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
2G2 flodighed deraf, koster det kun 3 Pence Pandet; om Vinteren stiger det Undertiden til 6 Pence *). Det er en interessant Egenskab ved Ahornsaften, at naar den koges, til den naaer Krystallisations- pUnktet, har Melassen, der drypper derfra, en beha- gelig Smag og kan nydes som en hnuslig LUxlis- gjenstand. I denne Henseende ftaaer den endog over Sukkerrørets Melasse. Dersom Roesilkkermelassen ligeledes var spiselig, vilde RoesUkkersabrikationen have havt færre Vanskeligheder at overvinde og vilde ikke alene have været lettere at drive men ogsaa have givet fordeelagtigere Resnltater. Totalbeløbet af AhornsUkkerprodtlktionen er blevet anstaaet til 45 Millioner Pund eller en Dundrede- ogfemogtyvendedeel (1/i»5) af den dele Mængde Ud- dragne Rorsukker. Ahornsukkerfabrikationen sormind- stes aarlig, eftersom de amerikanske Skove hugges ned. 5) ÄajS - eller mexikansk Sukker. — De grønne Stilke af Majs eller indiansk Korn indeholde en sod Saft, der, naar den koges, giver en behage- lig Slags Rorsukker. Dette Sukker kjendtes og pro- düceredes af de gamle Mexikanere og var i Brug hos dem for Spaniernes Indfald. As denne Grund har jeg betegnet det som mexikansk Sukker. Fabrikationen af dette Slikker er i de sidste Aar blevcn forsøgt i de Forenede Stater, og Mange have med Held Uddraget tilstrækkeligt til deres himslige Forbrug. Det er imidlertid hidtil ikke blevet tilbe- redt i saa stor Mængde eller til en saadan Priis, al det kan konkurrere paa Markedet med Sukker as (Bufferrør; men der sees ikke nogen Grund til, at denne Industrigreen ikke stalde kunne drives med Held især i saadanne Stater i den nordamerikanske Union, der ere bekjendte for at være i hoj Grad gnn- stig stillede med Hensyn til Majsavl. *) See Forfatterens Notes on North America vol. I, p. 303.