Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
269 tiden denne avstraliske Manna falde som Snee. Lige- som den ægte Manna indeholder dette sode Stof et ejendommeligt krystallisabelt Sukker, der imidlertid i Sammensætning og i nogle Egenskaber er forskjelligt fra den foran beskrevne Mannit. Skjont det skal sindes i betydelig Mængde, er det mig ikke bekjcndt, at man plejer at indsamle det som Sodningsmiddel enten i Van Diemens Land eller i Avstralien*). 3) Andre Mannasorter. — Af sorskjellige Planter faaes cnbnii andre sode Stoffer, som man har kaldt Manna. Saaledes sveder Ege-Manna nd af Bladene paa cit i Kurdistan hyppig Slags Eg, der er bekjendt i Botaniken som Qvercus mannifera eller den mannabærende Eg. Lærke-Manna er et sodt Stof, der i nogle Lande findes paa det evropæiske Lærke- træ (Larix Europæa) omtrent i Juni Manned, b'cbcr- Manna træffes- i smaa Kugler paa Grenene as Pinus cedrus. Det bringes fra Bjerget Libanon, hvor det sælges fra H) til 15 Sh. Loddet. I Syrien ffattes det hojt som Middel mod Brystsvagheder. Persist Manna eller Gen, ligeledes kaldet Alhagi-Manna og hos Ara- berne Tering jabim, faaes af Kameeltornen (I Icdy- sarum al hagi, Linn.), en Plante, der er hjemme- hørende i en stor Deel af Orienten. Det er imid- lertid kun i Persien, Bukhara, Arabien og Palæstina, at den frembringer Manna. I disse Lande crc store Sletter bedækkede med Alhagl, og den er as stor Vigtighed svin Fode for Kamelerne saavelsom for *) See Forfatterens Lectures on Agricultural Chemistry and Geology, 2den Udgave S. 181.