272
fere; det krystalliserer sig ikke og gjærer ikke, naar
der sættes Gjær dertil.
Af medicinske Grunde dyrkes Roden i stor Ud-
strækning i Mitcham i Surrey og andre Steder. Ex-
trakten indfores deels i Træet under Navn af Lakrits-
rod og deels som torret Saft i safte Masser i Kasser
paa omtrent 200 Pund. 1850 indførtes omtrent
500 Tons. Ligefrem konkurrerer det imidlertid ikke
med Rorsukker. Et stort Kvantum medgaaer uden
Tvivl som Slikkeri og som Lindringsmiddel mod Bryst-
tilfælde, men Hovedsorbrugen slat være i Brygge-
rierne til Potter.
Roden af Glycyrrhiza echinata, G. glanduli-
fera, Trifolium alpinum og Abrus precatorius ft'llllc
have samme Egenskaber som almindeligt Lakrits; og
blandt andre Ssdstoffer, der ligne Lakrits, er der et,
der findes i Roden af Ononis spinosa. Denne
Afart har Opdageren givet Ravn af Onomd. Det
er imidlertid ikke rimeligt, at den vil faa nogen
økonomisk Betydning.
V. Mælkesukker. — Mælk indeholder et
ejendommeligt Sukkerstof, som den skylder sin Sodme.
Naar Ostestoffet udstilles ved Oslelavningen, bliver
Sukkeret tilbage i Ballen og kan faaes i Form af
Krystaller, naar man indkoger Ballen til et ringe
Omfang og sætter det hen at askjoles. Dette muffer
cr haardt og knaser, naar det knuses mellem Tæn-
derne, ec mindre opløseligt og mindre sodt end Ror-
sukker. I Schweitz og nogle andre Oftelande Ud-