Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
283 Forvandlingen af Sukkeret til Viinaand eller Alkohol. Med Hensyn til det forste Ojemed gjores Kornet til Malt; for at naa det andet Underkastes det en Gjæ- ring ved Hjælp af Gjær. a. Malten. — Maltgjoreren fugter sine Byg- dynger og spreder dem Ud paa Gulvet i et morkt Værelse, for at Kornet kan blive varmt og begynde at spire. Naar Spiren vil tit at bryde frem af Kornets Hylster, standser hM Væxten ved at tone Kornet sagte paa Gillvet i Køllen. Nu er det Byg- malt og har en sod Smag, der vifer, at det allerede indeholder SUkker. Andre Kornsorter—som Hvede, Havre og Rug funne ved en lignende Fremgangs- maade forvandles til Malt. Endog Majs gjores i Nordamerika til Malt; og i Sydamerika har fra de ældste Tider denne Malt været brugt til at lave Dl af. I Evropa har man imidlertid ved lang Erfaring fundet, at Byg er meest passende for denne Behand- ling — stjont Rugmalt og Hvedemalt anvendes i Forening med Bygmalt ved Fabrikationen af nogle ejendommelige Olsorter. b. Dl let. — Bryggeren eller Destillatoren knuser Malten og kommer den i Mæskekarret, hvor den ved varmt Vand efterhaanden opvarmes til 157 0 eller 1600 Fahr. (555/9° eller 568/9 0 R.) Dette Vand oploser forst Sukkeret, der allerede er dannet i Kornet, og derpaa Diastasen. Dette sidste Stof virker paa Resten af Kornets Stivelse, som det forvandler forst til en Slags opløselig Gummi og tilsidst til Dme- snkker. Dersom Behandlingen er bleven vel ledet,