290
er at fugte Majsen, ligesom den engelske Maltgjorer
qjor ved' sin Byg, til den spirer tilstrækkelig, og der-
paa at tørre den i Solen. 9iu er det Majsmalt.
Denne Malt knases, mæstes i varmt Land og staaer
derpaa, til der indtræder Gjæring. Vædflen har en
merkegmll Farve og en behagelig, let bitter, syrlig
Smag*). Over hele Sydamerikas Vestkyst er dette
i almindelig Brag og nydes as Bjergindianerne
i Uhyre Kvantiteter. Man vil neppe finde en eneste
Hytte i det Indre, der ikke har sin Krukke med denne
Vndlingsdrik.
I Sierras Dale tilberedes imidlertid den meefl
yndede Chica paa en noget sorfljellig Maade. „Alle
Familiens Medlemmer samt de Fremmede, der ind-
bydes til at tage Deel i denne Akt, sætte sig paa
GUlvet i en Kreds, i hvis Midte befinder sig en stor
Kalebasse og en Dynge tørret Majs (Malt). Enhver
Deeltager griber en Haandfilld Korn og tygger det
grundig igjennem. Det Tyggede kommes i Kalebassen,
og en anden Haandfiüd underkastes strax samme Be-
handling, saa at Selskabets Kjæbebeen Uafbrudt ere
i Bevægelse, indtil hele Korndyngen er forvandlet tit
en Grodmasse. Denne tilligemed nogle ubetydelige
Tilsætninger mæskes i varmt Band, og Bædsten
kommes derpaa i KrUkker, hvor den faaer Lov at
gjære. Efter kort Tids Forlob er den færdig til at
bruges. Lejlighedsviis nedgraves imidlertid Krukkerne
i Jorden og saa Lov at blive der, indtil Vædften
■) Tchudi Travels in Peru S. 151.