296
kohol og Kulsyre og giver Vcedsken en berusende
Egenskab*). Denne Gjæring vil indtrcede af sig selv,
men den fremflyndes ved en Tilsætning af Gjcer eller
as en Smule allerede gjæret Mælk. Den gjærede
Vædfle er Tartarernes Kilmis. Hoppemælk er rigere paa
Sukker end Komcelk og anvendes sædvanligviis til
Fabrikationen af Mælkeel. Dette tilberedes paa
folgende Maade: —
' Til den friske Mælk, spædt med „en Sjettedeel
Vand, sættes et Kvant nm Lobe eller hellere sur
Kumis, og det Hele hensættes, vel tildækket, paa et
*) Denne Forvandling bcvirkes ved Ostestoffet men paa en
Maade, der endnu ikke er bleven tilstrækkelig oplyst. Den
blotte Forvandling af Stof — det er Sukkerets Overgang
til Alkohol og Kulsyre, naar vi antage, al denne foregaaer
umiddelbart — synes meget simpel. Naar saaledes K betyder
Aul, B Brint og I Jlt, er:
> K- B. I-
Een Deel Mælkesukker, . . — J24 24 24
Fire Dele Alkohol, .... — 16 24 8
Otte Dele Kulsyre, .... = 8___________O___16
Sum,....................... 24 24 24
Saa at der i een Deel Mælkesukker nøjagtig er Stof til
at danne fbe Dele Alkohol og otte Dele Kulsyre. Men
Forvandlingen foregaaer sandsynligviis langt mere middel-
bart og ad længere Omveje — idet Ostestoffet forvandler
Endeel af Sukkeret til Mælkesyre, denne Syre forvandler
Resten af Mælkesukkeret til Druesukker, og dcrpaa det for-
andrede Ostestof atter paa en eller anden ubekjendt Maade
bringer dette Druesukker til at gjære og omdanne ng til Alkohol
og Kulsyre Den Læser, der ikke er Chemiker, vil af dette
Erempel tildeels fvrstaa, hvor vanskeligt det er at følge og
tydelig forklare sig de hurtige og umidl elbart paa hinanden
følgende Forvandlinger, fem ofte finde Sted ifølge sorskjcllige
chemiste Stoffers gjensidige Reaktioner.