$
305
I Normandiet kjender og dyrker man til Cider-
fabrikationen ikke mindre end femtusinde forskjellig
benævnede Afarter af de sure eller bittre LEbler!
Nogle af disse Afarter betegnes ved indtil atten for-
skjellige Navne i Landets forskjellige Egne. Z denne
Provinds har man ligeledes lagt Mærke til, at den
samme Slags LEbler giver en Cider af forskjellig
Smag, eftersom de voxe paa Kalk-, Sand-eller Leer-
jorder; saa at Smag af JordbUnden (gout de ter-
rain) i Normandiet er et almindeligt Udtryk for
denne gjærede Driks Egenskaber*).
Ved Siden af disse Forstjelligheder i Beskaffen-
hed er der imidlertid visse almindelige chemifle Ejen-
dommeligheder, hvori alle Ciderarter stemme overeens.
De indeholde kun lidt uddrageligt eller fast nærende
Stos. Der sættes ikke nogen bitter eller narkotisk
Bestand deel til dem. De indeholde i Gjennemsntt
omtrent ni Procent Alkohol — i Styrke ligne de
saaledes almindelig Rhinskviin, de svagere Champagne-
arter og vore stærkere engelske Alesorter. De ere
ligeledes chemist' forfljellige fra Maltdnkke, idet de
indeholde Mælkesyre istedetfor Eddikesyre. I denne
sidste Henseende stemme de overeens ined Abyssiniens
og Himalayaegnenes af sig selv gjærede Bouza eller
Mmwaol og med de tartariske Steppers Mælkeol.
Cider udmærker sig endvidere ved den store
Lethed, hvormed den bliver sur eller gaaer over til
Syre. Det er derfor, at man saa hyppig faaer slet
*) See Forfatterens „Notes on North America“, vol. I S. 170.
Ijutriaosliuttå tljtmi 20