Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
315 I Monghyr — Paa Bredderne af Ganges — der er bekjendt ikke blot for sine Jernfabriker men ogsaa for den der herskende Drikfældighed, bemærkede Dr. Hooker en ganske overordentlig Mængde Toddypalmer. I Chili paa den amerikanske Kyst laves der Min af en Palmeart; i Indien og andre Dele af Asien bruges særdeles megen Palmevnn; medens den i Afrika er næsten den eneste gjærede Drik, der er i almindelig Brug. Skjont vi kjende saa lidt til den i Evropa, nydes derfor Linen af Palmetræet som en opmuntrende Drik af et storre Antal af Menneske- slægten end Druevinen. 4) Sukkerrerviin eller GUarapo. — Lige- som Palmetræets gjcerer Sukkerrorets Saft af sig , selv og frembringer en berusende Drik. Denne Nor- viin give Negrene Navn af Guarapo og agte den meget hojt. Den indeholder natmligviis alle Sukker- rorets Bestanddele med Undtagelse af dem, der rinder Gjæringen forvandles eller forsvinde, og dem, der bundfælde sig, naar den klarer sig. Det er mig imidlertid ikke bekjendt, at der hidtil er foretaget nogen nojagtig chemist Undersøgelse af denne Drik. 5) Pulque, Oct li eller Agaveviin er en Hndlingsdrik for de lavere Klasser i det Indre af Mexikos Højland. Den frembringes af den gjærede Saft af Magueyen eller den amerikanske Aloe (Agave Americana eller Mexicana), der i dette Djemed dyrkes i Plantninger. Denne Plante vorer langsomt, men dens Blade naa filldvoxne en Hojde af fem til otte. Fod og derover. Den blomstrer i Gjennemsnit