Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
325 Spiritus har derfor sin egen charakteristiffe Smag. Vimbrændevlin eller Cognak har saaledes sin Viin- smag fra TruesaftM; og Cognak fra forskjellige Egne sin særegne Smag fra de Viinsorter, hvoraf den er destilleret. Rom faaer sin Lagt og Smag fra Me- lassen. den ved Heden forandrede Sukkerrsrsaft; whisky sine Særegenheder fra Bygmalten eller Kornet, der er blandet dermed; Kartoffelbrændeviin fra den mæskede Kartoffel eller dens Skind;*) Palmebrænde- viill fra den gjcerede Toddy; Mexikos Aguardiente fra den ildelUgtmde PiilgUe; og Kalmukkernes Arraca fra deres gjærede Mælk. Og paa samme Maade andre SpiritUssorter. I hvert Tilfælde ledsager et ejendommeligt flygtigt Stof SpiritUssen; og skjent dette Stofs Mængde altid er meget ringe, er den dog tilstrækkelig til at meddele hver forskjellrg Sort en paa een Gang Karakteristisk og for den ejendommelig Smag. Det er især af forskjellige Sorter maltet og raat Korn, at Brændeviin destilleres paa de britiske Oer, i det nordlige Evrvpa overhovedet og i de nord- arnerikanske Stater og Kolonier. J de Forenede Stater bruges hertil meest Majs eller indiansk Korn. Paa Evropas Fastland bruges Kartofler særdeles *) Kartoffelbrændeviin indeholder foruden andre Stoffer en flygtig Spiritus ved Navn Amylalkohol. Og det er en mærkelig Omstændighed, at Cognakkcn, der i Sydfrankrig destilleres af Druestallerne — betsendt som Eau de vie de mare de raisin — ligeledes indeholder dette Amylalkohol. I det ene Tilfælde striver det sig rimeligviis fra Rodens Skind i det andet sra Frugtens.