402
nu as Mælkekarrene. Disse fine Kar forgrene sig paa
Tarmene i deres hele Længde og Uddrage ved ethvert
Skridt, Foden gjor fremad, dennes nærende Stoffer,
som derpaa gjennem Krosets Kjertler, hvor Karrene
stode sammen, fores ind i den fælleds Beholder —
• 'Brystgangen. For at slmtclig alle de brugbare Be-
standdele af Foden kunne blive fuldkomment uMrufne,
lider denne atter en ny Forandring, naar den kommerind
i Tyktarmen. Den bliver nemlig igjen snur og forsyner
de ligeledes her i fuldt Arbejde værende Mælkekar med
nyt Materiale, som tilføres den vorige Chylusmasse,
inden denne har ndtomi sig i Blodkarrene.
Alt dette er allerede tidligere bleven oplyst. Det
vil imidlertid rigeligt tonne sig for os at udstrække
vore chemifle Undersøgelser over Blodet i dets begyn-
dende Udvikling endnu lidt videre.
- Sect under Mikroskopet har den mælkede Vædske
i Brystgangen overordentlig megen Lighed med Blodet.
Der viser sig da en utallig Mængde smaa, runde
Skiver, hvilke man paa Grund af deres ejendomme-
lige kornede Udseende strax gjenkjender som de samme
farvelose Smaalegemer, der altid findes i Blodet.
Saasnart disse imidlertid ere traadte ind i Blod-
strommen og med den have gjennemlobet Lungerne,
blive de farvede. Ved en eller anden ukjendt, chemist
Virkning as Ilten, der indsugcs i Lungerne, antage
de en rod Farve og lade sig da ikte længere stjelne
fra de virkelige, rode Blodkorn.
Med Dannelsen af det nye Blod kan Fordøjelsen
egentlig sorst siges at være tilendebragt. Stadiet af