Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium

 Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium. Det vil være Ugeskriftets Læsere be- kjendt, at der paa Finanslovforslaget for indeværende Aar var begjæret Penge til Opførelse af et komisk Laboratorium for landøkonomiske Forsøg, foreløbig særlig til Støtte for og Udvidelse af de af Hr. Docent Fjord i en Del Aar ledede Mæl- keriforsøg (jvfr. Ugeskriftets 2. B. for 1881, S. 285). Denne Sag er siden gaaet saa tyst igjennem Finansudvalget og Tingene, at Nogle endog, efter hvad vi have erfa- ret, staa i den Mening, at den helt er bortfalden. Dette er dog saa langtfra Tilfældet, at de begjærede Bevillinger tværtimod ere enstemmig givne. Der er nemlig for indeværende Aar bevilget til Laboratoriets Bygninger 110,000 Kr., til Inventarium 10,000 Kr., til Løn af en Forstander, hvortil Cand. polyt. V. Storch er ansat, 2,800 Kr. (foruden Fribolig), og derhos er Beløbet til de ordinære For- søg forhøjet med 16,000 Kr. og udgjør altsaa 36,000 Kr., saa at samtlige Bevil- linger for indeværende Aar udgjøre 158,800 Kr. Forhøjelsen af 16,000 Kr. tildele ‘ or- dinære Forsøg staar dog ikke i Forbin- delse med Begjæringeu om Laboratoriet, men er fremkommen ved Andragender fra de samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift og fra Landboforeningen for Bibe og Omegn om at faa Mælkeriforsøgs-Sta- tioner, hvori Mælken fra disse Landsdeles Kvægbesætninger kunde blive prøvet. Af Anmærkningerne til Finanslovforslaget fremgaar det imidlertid, at Laboratoriets Drift med den dertil knyttede Udvidelse af Forsøgene vil medføre en Forhøjelse af den ordinære Bevilling af 10,000 Kr., hvorefter aenne^WST maa antages at blive 46,000 Kr. samt Forstanderens Løn 2,800 Kr., eller i Alt 48,800 Kr. Der er altsaa her i en for vort Land- brugs Fremtid overordentlig vigtig Sag givet en saa stor Extra-Bevilling og stil- let en saa stor ordinær Bevilling i Udsigt, at Landmændene have al Grund til at glæde sig over det opnaaede Resultat og til at paaskjønne, at alle Partier i Finans- udvalget med Beredvillighed have tilraa- det at give Bevillingerne, uden at der er stillet andre Fordringer til eller lagt an- dre Baand paa Beløbenes Anvendelse, end hvad der fremgaar af de oprindelig stillede Forslag med dertil høronde Moti- veringer. Der foreligger ogsaa saa mange baade offentlige og private Udtalelser fra kyndige Landmænd om den store Nytte, Docent Fjords Forsøg allerede have gjort vor Mælkeridrift, at der ikke kan være Tvivl om, at Rigsdagens velvillige Stilling overfor de begjærede Bevillinger er i fuld Overensstemmelse med den Betydning, som den danske Landbostand tillægger disse Forsøg. Det var et af store og smaa Jordbrugere almindelig næret Ønske, at Forsøgene maatte blive fortsatte i det Spor, hvori de efterhaanden ere komne, og ved de samme Mænd, der have ført dem ind i dette Spor. Men naar denne Anerkjendelse har kunnet vindes, saa hid- rører det vistnok ikke alene fra, at den rette Mand her var kommen paa sin rette Plads, men ogsaa fra, at alle ydre Be- tingelser vare til Stede for, at de plan- lagte Forsøg kunde blive godt gjennem- førte. Da Docent Fjord for 5—6 Aar siden begyndte paa sine Mælkeriforsøg, var Jordbunden vel forberedt, særlig ved det Samarbejde mellem Theori og Praxis, der paaTMælkénHriHéns Omraåde begyndte her i Landet under Prof. Segetckes Le- delse for o. 20 Aar siden. Dette Sam- arbejde har efterhaanden ført til, at i mangfoldige af Landets Mælkerier bliver det daglige Arbejde udført med en. Om- tanke og Kritik, som tidligere var ukj endt, og som støttes i høj Grad ved den stadige Brug af Thermometer og Vægtskaal og ved nøjagtige, i System satte Optegnelser. Og naar dette allerede har baaiet saa god Frugt, at dansk Smør nu staar som Nr. 1. paa Verdensmarkedet, og at, for at bruge et betegnende Udtryk afEtatsr. Tesdorpf ved Delegeretmødets Festmiddag, „Danmark kan siges at være et Univer- sitet paa Mælkeridriftens Omraade, hvor- til videbegjærlige Udlændinge i stort Tal søge hen“, saa er det naturligt, at selv et Finansudvalg, der plejer nøje at veje og ofte vrager Forlangender om nye Be- villinger, har stillet sig saa velvillig over for de fremsatte Begjæringer til Mælke- ridriftens Fremme. Docent Fjord førte da ogsaa strax sine Forsøg ind i dette Spor af „Samarbejde mellom Theori og Praxis og det paa en saa bestemt Maade, at de Landmænd, i hvis Mælkerier For- søgene udførtes, ikke alene blev stadige Vidner ved de udførte Arbejder, men bleve Raadgivere og til en vis Grad endog medansvarlige for paalidelige Resultater. Der er derved uddannet et Forsøgssystem, som ikke blot har vundet Anerkjendelse herhjemme, men ogsaa har tiltrukket sig II. 1882.