BØDDEL OG KIRURG

Uet falder vor tid vanskeligt at forstå, at der har været en tid, da bødlen gav sig af med at læge, han, hvis hverv det var at dræbe, noget, der i vore dage falder så sjældent for, at virksomheden nu hører til de mageligste. Men tidligere var det anderledes; da var bødlen en travlt beskæftiget mand, hvad datidens hyppige og mangeartede barbariske straffe førte med sig; han måtte da ikke alene kunne hænge, halshugge med sværd og økse, partere og lægge på hjul og stejle, brænde på bål, begrave kvinder levende og drukne dem i sæk, men han måtte også kunne radbrække, kagstryge, afhugge hånd eller fingre, skære næse, øre eller tunge af, knibe med glødende tænger, brænde- mærke, sætte i gabestok og halsjærn, anvende tor- turredskaber, foretage hekseprøver, piske horer og skøger ud af byen, vise dømte ud af byen og herre- det, brænde paskviller og slå navn på galgen, ned- skære og begrave selvmordere. Men ikke nok her- med; han skulde med rakkerens hjælp sørge for gadernes renholdelse og bortførslen fra »hemmelig- heder«, feje skorstene, skaffe ådsler bort og flå og nedgrave dem samt indfange og dræbe løse hunde