BØDDEL OG KIRURG

 2 og svin i gaderne. Og som bierhverv tilkom det ham desuden at tilberede menneske- og hundefedt og remme af menneskehud. Man skulde da ikke synes, at bødlen kunde have mange ledige stunder; ejendommeligt nok. anvendte han en del af den tid, han havde tilovers, til at hele de sår, han selv havde slået, og følgeligt da også dem, som andre havde tilføjet; det kom ligesom af sig selv; thi hans embedsvirksomhed med dens mange slags lemlæstelser og henrettelser gav ham jo ganske anderledes lejlighed til anatomiske iagttagelser, end det faldt både i lægernes og bartskærernes lod, og der er næppe tvivl om, at mange af bødlerne har været virkelig dygtige kirurger. Tilmed synes bødlerne i reglen at have været mænd med godt hjertelag for den jævne befolkning, som det jo navnlig faldt i deres lod at komme til at behandle med det gode eller det onde; alt tyder på, at det har været mere end tomt mundsvejr, når de jævnligt roser sig af, at de »af kristen kærlighed« havde behandlet fattige folk billigt eller helt frit. Dog gælder dette vist navnlig den noget senere tids skarprettere; middelalderens bødler synes mest at have været mænd, der var fuldt ud prægede af deres rå håndværk, og først da den af de stedlige myndig- heder ansatte bøddel omkring det 17de århundrede afløses af den af kongen ansatte skarpretter, sker der en forandring heri, som i Danmark falder sammen med, at den af folket udgåede bøddel efterhånden afløses af tyske skarpretterslægter, der hver for sig danner dynastier, som hersker over et eller flere af